onsdag den 16. januar 2008

Skiferie x 2



Nå, så er der lidt nyt her fra Østerbro. Næste lørdag drager jeg til Les 2 Alpes i en uge sammen med en håndfuld skiløbere fra madklubben. Det bliver dejligt.

Og for at det ikke skal være løgn, så vender jeg tilbage til 3 arbejdsdage i starten af februar, inden Jannick, Andreas og jeg tager 4 dage til Schweiz for at besøge Casper og Marianne i Lausanne - og her er det planen at der skal skiløb ind over programmet, ud over schweizisk øl(?) og ostefondue.

Jeg glæder mig til to omgange ferie, tiltrængt, inden en hård februar på arbejdet trænger sig på - der skal afvikles en del ferie og kurser. Men vi kommer nok igennem det hele.

Jeg har udviklet 7 karrierefigurer til mit HD-speciale, og jeg føler også, at det empiriske bagland er til at have med at gøre - nu skal jeg "bare" have det hele til at spille sammen med noget teori. Og have SKREVET noget.

Gør dig selv den tjeneste kun at starte på HD-studiet, hvis du er parat til at have dårlig samvittighed løbende ned af ryggen, hver gang en overspringshandling indtræffer. Men som jeg siger til mig selv - 7 ud af 8 semestre er overstået, så lad mig nu lige få det sidste overstået! Det er min motivation.

onsdag den 2. januar 2008

Godt nytår!

Så er vi kommet vel ind i det nye år. Vi havde en rigtig god nytårsaften - traditionen tro med madklubben. Vi havde omrokeret hele lejligheden, så der var 14 siddepladser ved bordet i stuen samt festlokale. Soveværelset var "lounge" - det var her vi så nytårstalen og sprang ind i det nye år. Folk havde hver især forskellige ting med, mens Lotte og jeg selv havde stået for forret og hovedret. Maden blev rost meget - det er især Lottes fortjeneste. Også tak til mine forældre for at ville forære os to gode dyrerygge - det var meget velsmagende.

Vi har fået alt ordnet på plads, vasket duge, service mm.

Så nu er der vist ikke flere forhindringer - jeg MÅ til at se lidt mere på den HD-hovedopgave.

Jeg vil i øvrigt lige reklamere med, at der kun er knap 3 uger inden det er skiferietid.

Mvh. Jacob.