mandag den 25. oktober 2010

Så blev lille Emma rask igen

Men der skulle en lille forskrækkelse til inden vi nåede så langt.

Efter hun i ugens løb stort set hverken havde spist eller drukket, og samtidig havde skreget 2-3 timer både onsdag og torsdag aften, besluttede vi at ringe til vores læge fredag og få en tid, så hun kunne blive kigget på.

Emma vågnede tidligt fredag morgen - klokken 5.30 og fra deraf skreg hun med mindre jeg stod og vuggede hende i mine arme. Klokken 13.45 holdt hun endelig op med at skrige ;-) Vi havde tid hos lægen klokken halv fire, og efter han havde lyttet længe til hendes maven, kunne han fortælle os at hun kæmpede med en maveinfektion. Han mistænkte at den skyldtes en blærebetændelse, og gav os derfor en recept på penicillin. Hun var noget slap, og lægen sagde at hvis det ikke blev bedre i løbet af lørdagen, så skulle vi kontakte vagtlægen med henblik på indlæggelse for dehydrering, og hvis det blev værre i løbet af aftenen skulle vi tage på børneambulatoriet på Riget. Puha - sikke en besked at få.

Emma tog lægens ord til sig, og efter en times lur i klapvognen begyndte hun heldigvis at spise og drikke helt af sig selv. Stor pige!
Vi tog en tur i zoo for at kigge på en rigtig tiger, nu vi var ovre alt det trælse sygdom :-)

tirsdag den 19. oktober 2010

Første ord og "natteroderi"

Julie og Emma var åbenbart ikke helt med på idéen om, at vi bare skulle have en stille og rolig uge...

I fredags var begge piger en smule snottede. Julie havde været det et par dage, og nu virkede det til at Emma stod for tur. Hvor Julie havde været ret mildt ramt, blev Emma det desværre ikke.

Jacob var på arbejde i lørdags, så jeg blev enig med mig selv om at holde pigerne inde så meget som muligt, og det lykkedes da også næsten. Søndag var jeg på Baby- og småbørnsmesse i Øksnehallen, og Jacob havde hjemmetjansen. Også han var inde med pigerne det meste af dagen. Vi var derfor ret fortrøstningsfulde om, at det værste nu var overstået. Men nej, vi blev klogere.

Natten til mandag endte vi med at have begge piger inde hos os - og med deraf følgende begrænset søvn til moderen (måske vi skulle købe en ekstra seng til at sætte på dobbeltsengen, så vi kan ligge godt alle 4 på én gang...). Pigerne blev afleveret som normalt i vuggestuen, men klokken ca. halv tolv blev jeg ringet op med besked om at Emma skulle hentes, når hun vågnede fra middagslur -øv. Resten af dagen gik det op og ned med hende - lige fra storgrinede til feberhed. Mormor blev derfor hidkaldt, så hun kunne hjælpe med pasningen.

Det var derfor lidt spændende da vi tirsdag morgen skulle i institution med Julie. Jeg havde forventet at Julie ville stritte imod og at Emma ikke ville sige noget særligt til at blive hjemme - men det var lige omvendt. I vuggestuen fortalte de senere, at Julie havde haft en god dag, og at hun kun en enkelt gang havde gået og ledt efter Emma. Men da hun så fik at vide, at Emma var hjemme hos mormor var alt ok, og hun tænkte tilsyneladende ikke mere på det.

Emma har haft det væsentligt bedre i dag end i går, og nu håber vi på, at hun med en dag mere hjemme kommer helt på toppen igen.

Man skulle tro at med en god gang forkølelse raserende gennem kroppen, så havde pigerne ikke så meget overskud til at tænke på så meget andet. Men sådan er det ikke her på Rønnegade. Begge piger sagde i går deres første ord. Det var korrekt udtalt og der var ingen tvivl om hvad de mente. Men ca. 5 minutters mellemrum sagde de begge "Tiger". En meget sejt første ord! Vi fik lov at høre det ca. 25 gange i går, og igen til aftensmaden i dag. Normalt ville jeg blive træt af denne ensformighed i sproget, men mon ikke dette er undtagelsen der bekræfter reglen?

Emma har i et par uger kunnet kravle ud af tremmesengen. Det startede med at hun en lørdag til middagsluren kravlede ud for at hente Peter Plys (som hun selv havde smidt ud af sengen lidt tidligere), og var faktisk på vej op i sengen igen da jeg kom derind.

I dag kammede det så lidt over på det lille værelse. Da jeg kom derind hertil aften (fordi jeg kunne høre små fødder der løb hen over gulvet), blev jeg lidt overrasket. Jeg blev mødt af Julie i døren, og henne ved sengen kunne jeg se Emma der sad nede bag ved sengen - altså mellem seng og mur. Hvad hun ville dernede ved jeg altså ikke.

Julie har kæmpet i nogle aftener nu (med lyd på), og har været meget irriteret over, at hun ikke kunne komme ud af sengen når nu Emma kunne, så stor var glæden i dag da det lykkedes - så stor at hun gentog projektet 4 gange ;-)

mandag den 11. oktober 2010

Sommerferie - igen

Så må det vist være på tide at skrive lidt mere om vores sommerferie.

Efter en dejlig uge på Rhodos og nogle dage herhjemme i lejligheden, pakkede vi bilen og kørte vestpå. Det blev først til et ophold hos mormor og morfar, derefter nogle dage hos farmor og farfar, for igen at vende bilen mod mormor og morfar, inden vi til sidst sluttede på Rønnegade.

Der var ikke de store ting vi skulle nå i ferien - bare slappe af og sige hej til nogle af dem, vi ikke har set i lang tid. Og alligevel så fløj tiden bare afsted, og før vi så os om, var vi hjemme igen.

I Middelfart var det store hit scooteren og morfars frimærker.

Hos farmor og farfar kunne der gå mange timer med at lege med Bellis. Efter at have set hende lidt an på afstand, var pigerne dygtige til at ae og klappe.

Sommerferien blev også det tidspunkt, hvor pigerne for første gang kravlede ud af sengene (rejsesengene). De gjorde det kun 2-3 gange, så indtil videre er det billigt sluppet (det er også lidt kedeligt når man ryger direkte tilbage i seng.)

Endvidere er der i ferien blevet brugt meget krudt på "vil selv" - det være sig alt fra at smøre maden til at tage støvler på.