Besøg af sundhedsplejersken

I sidste uge havde vi besøg af sundhedsplejersken. I Københavns Kommune er der mulighed for at få besøg af sundhedsplejersken når børn er 18 måneder (og, ja det nåede vi ikke lige til tiden, men bedre sent end aldrig).

Pigerne havde sovet længe, så vi var først i gang med havregrøden da hun kom kl. 9.30, men det gjorde ikke noget. Så havde hun, som hun sagde, mulighed for at se hvordan de styrer skeen. Og hun syntes, at de var rigtigt dygtige. I det hele taget roste hun deres motorik meget.

Vi talte hovedsageligt om pigernes sprog (eller mangel på samme). Hun kunne se, at de havde god sprogforståelse, og at det nok bare er os der er lidt utålmodige for at tale med dem. Hvis der ikke inden for de kommende 6 måneder er sket et ryk, skal vi kontakte hende igen, men det kunne hun slet ikke forestille sig ville være tilfældet. Og det virker da også som om de allerede er begyndt at arbejde med sproget. Hvis vi sidder ved bordet og jeg spørger, om de vil have mere at spise, siger de noger der ligner ja og nikker eller ryster kraftigt på hovedet for nej. Det med nej har de helt styr på hvad betyder, det er lidt sværere med ja. Ja må være et af de ord der bruges i flæng for alt muligt, for vi kan i hvert fald ikke regne med, at det faktisk er ja de mener når de siger det (det kan lige så godt være nej).

Med hensyn til motorikken er pigerne rigtigt gode (sige vi uden referencegrundlag...). De kan gå på "line" rundt på sandkassekanten, hoppe på stedet med samlede ben (mest Emma, og et hop ad gangen), de kan fint styre ske/gaffel når de spiser og de er rigtigt dygtige til at kravle op på toilettet og videre hen til håndvasken for at tage samtlige tandbørster og lege med dem (det bliver lidt dyrt på tandbørstekontoen, så vi prøver at få dem til at interessere sig for noget andet), og som det sidste nye er Emma i dag klatret op på en spisebordsstol, over spisebordet og baglæns ned i en Ikea-højstol - hun kom næsten helt ned i stolen. Julie har arbejdet meget med at tage tøj på selv, og for et par dage siden tog hun næsten sine regnbukser på selv. Godt gået, så skal de bare lære at finde tøj frem om aftenen til næste dag, og, selvfølgelig, skifte bleen selv (eller alternativt selv gå på toilet).

Vi har i de sidste par uger gennemgået en i længden trættende morsyge-fase fra især Julies side. Det har resulteret i nogle vilde raserianfald når mor ikke lige var med på det Julie ville (og med sympati-raseri fra Emma). Desuden er Julies ben gået i stykker - hun kan ikke længere gå ved siden af os og holde i hånd, men vil bæres hele tiden. Det virker heldigvis aftagende ;-)

Rhodos

Selvom det efterhånden er ved at være køligt på vores breddegrader, kunne vi med smil på læberne og fulde af forventningens glæde for 2 uger siden tage alt sommertøjet frem og pakke det i kufferterne, for vores udlandsrejse i år gik til Rhodos, og der var der ikke koldt.

Vi skulle være i lufthavnen kl. 6 søndag morgen, og efter et større puslespil lykkedes det også. Det hele startede med at planen om at forlade lejligheden kl. 4.15 smuttede, i og med at pigerne på det tidspunkt stadig lå og sov... Så efter plan D eller E var sat i værk, lignede det, at nu var vi på rette kurs. Dog var der lige et par yderligere forhindringer, der skulle overstås, herunder at kaptajnen ikke kunne få landingstid i Grækenland, og vi derfor måtte vente ca. 1 time i flyveren - lige ved siden af banen i Kastrup. Frustrerende og lidt belastende, når man har to små, som skal sidde på skødet hele vejen. Men det gik heldigvis fint (hvis man ser bort fra den gang Emma væltede mit colaglas ned i bl.a. min bluse, som lå på sædet, at bananerne var splattet ud i tasken, at det åbenbart ikke var nok at vælte glasset, så Emma også lige skulle vælte coladåsen ned i rygsækken (og - selvfølgelig - lige ned i kameraet... Heldigvis var dåsen næsten tom, så vi nåede at begrænse skaden) samt at pigernes bleer ikke kunne holde tæt. Men sådan skal det vist bare være).

Men vel ankommet til Grækenland ændrede det hele sig. Vi havde kun ca. 25 minutter i bus til hotellet, og det gik hurtigt med at få nøglen til værelset. Og så skulle der bare holdes ferie.

Dagene mindede meget om hinanden. Vi havde bestilt all inclusive (dvs. inkl. 2 måltider 5 af dagene, og morgenmad alle dage), og det kan varmt anbefales. Vi startede dagen med at sove længe, spiste morgenmad (i Grækenland er der ikke havregrød, så pigerne fik croissanter og omelet), gik til enten stranden eller poolen og badede og hyggede indtil frokost. Efter frokost blev pigerne lagt til lur - gerne 3 timer - alt imens vi slappede af på vores lille terrasse eller en af os gik til poolen. Efter middagsluren og lidt at spise til pigerne var vi igen ved poolen eller stranden. På dette tidspunkt var den værste sol væk, og på den måde undgik vi, at pigerne blev forbrændte. Efter badeturen var der brusebad til alle og efterfølgende aftensmad. Dejligt bare at slappe af og blive vartet op i en hel uge :-)

Vi valgte at tage ind til Rhodos by om onsdagen, for at det hele ikke skulle gå op i pool/strand og så for at se, hvad byen havde at tilbyde. Vi tog en rundtur i den gamle bydel, pigerne fandt en meget beskidt men ellers ok legeplads og fik brugt lidt krudt, og mens pigerne sov, sad vi ved en af havnene og betragtede krydstogtskibene og det sted, hvor Kolossen på Rhodos menes at have været. Busturen fra hotellet til byen kostede 3 euro for alle - det kunne de lære noget af i København, og bortset fra at Emma blev meget ked af det, da hun troede, at buschaufføren tog hendes klapvogn (han lagde den i bagagerummet mens vi kørte), så var det en dejlig dag (og her glemmer vi helt, at pigerne nægtede at lægge sig til at sove til middag, og det derfor var lidt af en prøvelse, dog heldigvis med et godt resultat).

Alt i alt var det en rigtig dejlig ferie, og jeg tror jeg taler for alle når jeg siger, at det ikke er sidste gang, vi skal prøve det :-)