Zoo, brunch og babymesse

I denne weekend, hvor vi virkelig har sagt goddag til foråret, har der været fuld knald på for vores lille familie.

Jacob var på arbejde lørdag, så mens pigerne sov til middag, hyggede jeg med brunch på Kartellet med Bettina. Herefter gik turen mod Zoo, hvor især fuglene var spændende (og ikke kun gråspurvene - også dem i burene), men hvor det dog var legepladsen, der var det bedste.

Vi var også inde ved gederne, men da det jo var en af de første forårsweekender i år, var der fuldstændigt pakket med børn, hvorfor gederne - forståeligt nok - fortrak til det aflukkede område bag indhegningen. Der var dog et par af de voksne (mere hærdede) geder der var ude blandt ungerne. Og måske fordi pigerne var lidt tilbageholdende i forhold til det øvrige publikum, var de rimeligt populære hos gederne. Med det resultat at Emmas første møde med en ged blev noget personligt. Hun måtte pænt, men bestemt, skubbe den væk, da den blev lidt for imødekommende (måske frygtede hun, at den ville tage sutten?). Ellers var besøget hos gederne rigtig hyggeligt, og pigerne fik klappet løs.

Søndag stod den på Baby- og småbørnsmesse i Øksnehallen for mit vedkommende. Belært af tidligere erfaring, blev det denne gang uden børn. Jacob tog i stedet tøserne med til brunch sammen med sine studiekammerater, og fra hvad jeg har hørt, så hyggede de sig alle rigtig meget.

Messen var rigtig god. Jeg sparede rigtig mange penge og kom hjem med nogle rigtig fine ting (inklusiv 3 præmier). Så er vi vist også sikret for det næste stykke tid.

Hvorfor skal de løbe i hver deres retning?

I dag fik jeg for første gang rigtigt afprøvet hvordan det er at være tvillingemor. Normalt er vi/jeg omgivet af mange villige hænder, men lige i dag, var det kun mig.

I torsdag blev Emma vaccineret (MFR), Julie hostede og lægen kunne høre en piben/hvæsen på hendes lunger, og ville derfor ikke vaccinere hende. Men i dag skulle Julie så vaccineres.

Jacob havde en aftale i forvejen, så vi aftalte med lægen at det var ok at jeg kom med dem alene (for som hun sagde, så lang tid tager det jo ikke).

Jeg vækkede pigerne fra lur kl. halv tre og så gik (ja, du læste rigtigt) de ellers sammen med mig ned ad trappen og blev sat i barnevognen. Da det jo tager lidt tid for fire små ben at gå ned fra 2. sal, nåede det desværre at begynde at regne i mellemtiden. Gåtur til lægen blev derfor ændret til en bustur, og så var vi pludselig i lidt god tid. Men hellere det end komme for sent.

Vores læge har til huse på 2. sal, men heldigvis er der elevator. Pigerne ud af vognen og ind i elevatoren. Det var ok, men så var det altså ikke ok længere. Først skulle de pludseligt blive generte, og ingen af dem ville ind i venteværelset... Det lykkedes dog alligevel, og mens jeg med møje og besvær (og en enkelt sveddråbe eller to på panden) fik flyverdragterne af først den ene og dernæst den anden, blev hele venteværelse mm. undersøgt. Puha, hvorfor kan de ikke løbe i den samme retning. Hver gang jeg havde fået indhentet den ene pige og taget hende med tilbage til legehjørnet, var den anden stukket af.

Heldigvis kom vi hurtigt til. Blot for at oplevelsen kunne gentage sig inde hos lægen. Der er godt nok mange spændende ting at pillede i hos en praktiserende læge...

Julies lunger var blevet meget bedre, og nu ville lægen gerne vaccinere Julie. Julie var supersej, og græd slet ikke. Hun brokkede sig og kæmpede. Men ingen tåre og ingen sut. Godt gået! Emma tog sig ikke af hvad der foregik, og havde travlt med at pille i skabe og hylder imens...

Nu efter vi er kommet hjem fra lægen, er jeg dog kommet i tvivl om hvorvidt lægen har givet Julie den rigtige vaccine eller om hun ved en fejl er kommet til at give hende en indsprøjtning med drillemixtur. For hun driller Emma helt vildt. Hun bliver ved med at tage hendes sut og "løbe" sin vej med den. Og hvis nogen skulle være i tvivl, er Emma på ingen måde med på legen...

Kommunikation på et ... øh... anderledes plan

Ja, pigerne kan endnu ikke tale, men det betyder ikke, at de ikke kan kommunikere. De har i lang tid kunnet kommunikere med hinanden, og nu er Jacob og jeg efterhånden begyndt at forstå lidt at det, de udtrykker.

Fx når koppen rækkes i vejret ledsaget af et højt "niiihh" betyder det "Mere mælk". Derudover er det nu blevet aftalt, at pigerne sætter sig foran køkkenvasken, hvis de vil have lidt vand at drikke (Julie har udvidet det til gå hen til køleskabet og sige "æl" - hun vil hellere have mælk).

Vi prøver stadig at tyde om mamama er mor eller mad - eller måske noget helt tredje?
Udover den sproglige udvikling sker der også meget andet med pigerne. De er kommet god i gang med "vil-selv"-alderen. Til tider nægter de pure at spise, hvis ikke de selv må styre det. Dette må betragtes som aldeles positivt. Så kan man selv få et øjeblik eller to til at få en mundfuld i munden.
Dog desværre ikke altid med det mest heldige resultat...

Det nyeste hit herhjemme for Emma er at kravle op på spisebordet. Jeg lyver ikke, når jeg skriver, at jeg i dag har taget hende ned 6 gange (og det var efter kl. 16.30). Udover at kravle op på spisebordet, kravlede hun også op på stolene, barstolene (når sædet er sat ned) og op i sofaen - når hun altså lige kan huske hvad man skal gøre i hvilken rækkefølge (og ellers kan man jo brokke sig indtil der kommer en og hjælper - det glemmer hun sært nok aldrig hvordan man gør).


Selvom pigerne endnu ikke er så høje (målt til 71 cm og vejet til ca. 9,5 kg) kan de næsten se ud af vinduerne når de stiller sig på de små stole.
Pigerne har nu fundet ud af, hvordan man åbner fryseren - heldigvis også hvordan man lukker den igen. Desværre bliver åbning ikke altid fuldt af lukning, og vi har derfor nu lavet en regel om altid at tjekke fryseren inden vi går ud af lejligheden.

Syn for sagen

Det første ord

Nu kan Julie sige sit første ord. Inden vi afslører hvad det er, vil vi da gerne høre om der er nogle forslag?

Hun har gået og øvet i et par dage, og pludselig gik det op for hvad det egentligt var der var i gang.

Kom frisk!

Det var den påskeferie

Så er dette års bud på en påskeferie ved at lakke mod enden. Som Lotte skrev, så har vi tilbragt påskedagene her på Østerbro. Vi besluttede helt tilbage ved juletid, at den næste periode med helligdage måtte vi tilbringe herhjemme, og det har vi nydt rigtig meget. Heldigvis blev det lige til et besøg i Middelfart sidste weekend, hvor vi traf alle bedsteforældre.

Vi har nydt dagene herhjemme med pigerne uden de store projekter. Vejret har heller ikke været til så meget andet, så det har passet fint. Lørdag var jeg lige på arbejde, og Påskedag havde vi besøg af mormor og morfar, der med en togbillet i hånden var taget herover for at fejre Lottes fødselsdag. Det blev til en rigtig hyggelig dag med cafebesøg og dejlig aftensmad herhjemme.

Ellers så er dagene bare gået med tøjvask, leg med pigerne og optagede TV-programmer vi følger med i, men ikke har tid til at se, når de bliver sendt...

Nu ser vi frem til nogle lidt korte uger i den kommende tid med skæve helligdage, og vi glæder os til at få besøg af farmor og farfar.

Jacob.

Fuld knald på

Der sker så meget, at det næsten er svært at følge med. Skønt med en lille ferie til at få samlet op på det hele ;-)

Selvom det i dag er Skærtorsdag, har vi allerede været på årets påskeferie i Middelfart, og kan nu nyde helligdagene herhjemme.

Jacob og jeg havde begge taget fri fra arbejde fredag og mandag, og kunne således tage tidligt på påskeferie. Vi tog afsted torsdag aften, og ankom kort før midnat. Fredag tog vi den med ro. Lørdag kom farmor og farfar forbi til lidt kaffe og frokost.

Til eftermiddagskaffen tog Jacob og jeg ned til Hindsgavl Slot. Vi havde et weekendophold, vi skulle have brugt... Det var et super lækkert ophold, og vi nød det i fulde drag. Opholdet bød også på en gåtur forbi Gammel Slot og ned til campingpladsen og Mindelunden. En tur, jeg ikke har gået siden sammen med min bedstefar (som døde for 20 år siden). Sjovt, som en masse minder myldrer frem, blot fordi man kommer et sted hen, hvor man ikke har været i lang tid.

Jacob tog retur til København tirsdag morgen for at tage på arbejde, og pigerne og jeg blev til onsdag, hvor vi så kørte turen hjem over Fyn og Sjælland. Dejligt at køre mod trafikken på en af de store "køre-dage".




Der sker også meget med pigerne. De er begge helt sikre på benene, og er begyndt at udvide lidt. De øver sig i at gå på tæer og gå baglæns. Derudover vil de gerne hjælpe med forskellige ting, fx kan vi få dem til at hente forskellige ting, eller gå hen og aflevere ting til en af os. (Skønt med to små tjenere, men det er da også på tide at de begynder at gøre noget for os...)

De er meget søde ved hinanden, krammer og aer hinanden. Og er for det meste også søde til at dele sutterne. Især Emma er for tiden meget betænksom med sutten, og reagerer så snart hun kan høre at Julie enten græder eller skælder ud. Også bamserne får mange heftige krammere.