Farvel januar...

Så er 2/3 dele af vinteren overstået, og her på Rønnegade glæder vi os utrolig meget til vejret bliver varmere og dagene længere. Når vejret bliver bedre, og udetiden overstiger indetiden, vil irritationen over en dårlig internetforbindelse måske heller ikke være så stor? For det er ingen hemmelighed at vi er meget trætte af at det ikke virker ordentligt for tiden. Men bare rolig, vi gør hvad vi kan for at få det på plads, og mon ikke der så kommer indlæg lidt oftere.

Vi sidder en lørdag aften og nyder julens sidste æbleskiver, og ser Melodi Grand Prix og drikker varm kakao / Irish Coffee, mens vi forsøger at bearbejde skuffelsen over, at Onkel Søren alligevel ikke stillede op til DM i ergometer i dag, især nu hvor Emma og Julie havde glædet sig sådan til at se det, og var taget hele vejen ud til Gladsaxe (og de havde endda lokket deres forældre med).

Hvis jeg skrev, at vi var ved at have fundet en rytme, så ville det være løgn. Siden vi kom hjem fra hospitalet har vi haft to rigtig gode nætter – dvs. nætter hvor pigerne uden brok lægger sig til at sove, efter de har fået mad. Ellers kan der godt gå tid med at få dem til at sove, hvilket er pænt frustrerende om natten. Især Julie tager sig nogle store skrigeture om natten. Selvom vi gentagne gange har bedt hende fortælle os hvad der er galt, så har hun endnu ikke kunne finde ordene til at gøre det. Men som mange nybagte mødre har sagt før mig, så lyder det hårdere end det er, for når man står midt i det, er det ikke den afbrudte søvn der fylder mest i hovedet, men derimod hvad der er galt med ens lille øjesten og hvad man kan gøre for at afhjælpe det – så pyt med at man maks. får 2 timers sammenhængende søvn :-)

På hospitalet fik pigerne mad hver 3. time. Siden vi kom hjem har vi arbejdet på at øge dette interval. Målet er at komme op på 4 timer, men ikke i ét spring. Desværre har vi flere døgn, hvor der er 9 måltider frem for 7, og for dem, hvor hovedregningen fungerer, er det jo en smal sag at regne ud, at så er der et stykke vej inden vi kommer på 4 timers-intervaller. Men kampgejsten er i top, og vi er overbevidste om at vores dygtige tøser nok skal få det vendt.

Vi har i løbet af januar rundet diverse milepæle (hvis man kan kalde dem det). Begge piger har rundet 3 kg. Faktisk har Julie også rundet 3,5 kg, med andre ord har begge piger næsten taget 1½ kg på. Vi har også brugt de første 20 pakker bleer! Og når vi nu er ved bleerne, så har Julie skiftet fra Newborn til Mini (når hele ens liv for en tid er centreret omkring disse to små størrelser, så er det en stor begivenhed når sådan noget sker). Herudover har pigerne også været på besøg på Onkel Sørens arbejde – det var den dag jeg for første gang selv havde pigerne med ude i barnevognen (hvilket bl.a. indebar flere ture op ad trappen for at hente det der var glemt i første omgang, samt at vognens hjul satte sig fast på vej op ad trappen fra kælderen…). I den kommende tid skal vi, på kraftig opfordring, på besøg på både mit og Jacobs arbejde, så pigerne kan se hvad det er vi normalt fordriver tiden med – eller er det fordi kollegerne skal se, hvad det er alt virakken handler om?

Selvom der ikke sker så meget på bloggen, så forsøger vi at lægge nye billeder ud med jævne mellemrum, så kig under Vores billeder.

Hverdag igen

Så har jeg været tilbage på arbejde i en uges tid. Idag har jeg været på kursus, så lidt variation bliver det til. Jeg holder fri hver onsdag, så den dag bruger vi til at slappe af på - også så Lotte kan have en nat, hvor jeg kan tage mig lidt mere af pigerne end ellers.

I sidste uge var vi jo så heldige at have mormor på besøg i nogle dage. I næste uge kommer farmor herover et par dage, og knap er hun smuttet retur før mormor gør sin entre igen. Vi er rigtig glade for at få besøg, det er en stor lettelse for os, og så ved vi jo også at vores logerende nyder det lige så meget. Så vi glæder os til at se jer.

Mange hilsener
Jacob

Terminsdato

Selvom der kun er gået et par dage siden sidste indlæg, er der sket meget i vores lille familie.

I dag er det min terminsdato. Mærkeligt at tænke på, at pigerne i princippet skulle have været inde i maven indtil nu. Og sikke en mave, det ville have været. Allerede tilbage i november føltes det som om maven var ved at eksplodere - mon ikke det var sket, hvis de ikke var kommet ud?

Mormor har været på besøg det meste af ugen. Hun kom i tirsdags og havde mormoster med. Så endnu engang blev de små piger overdænget med pakker (og de skal jo have hjælp til at åbne dem, så...). Det er helt vildt alle de mange flotte gaver, vi har fået til pigerne - endnu en gang tak for dem alle.

Onsdag var det tid til det første besøg af sundhedsplejersken. Hun blev et par timer, og vi fik mange godt informationer, samt vendt de forskellige ting vi ikke helt kunne finde ud af med pigerne (der er nogle ting, fx jern og vitaminer, som er lidt anderledes for børn, der er født for tidligt, og derfor er det nogengange lidt forvirrende hvilke retningslinier man skal rette sig efter). Men lige nu føler vi, at der er styr på det.

Sundhedsplejersken havde også pigerne med ude på en lille gåtur på puslebordet. Meget imponerende hvad reflekser kan (Det var lige før Julie gik ud over bordet - hun var nok lige så imponeret over sine evner som moren var). Pigerne opførte sig eksemplarisk under besøget og gjorde hvad de kunne for at charme sundhedsplejersken.

Torsdag var vi til skanning af pigernes hofter ude på Gentofte Hospital (standard for tvillinger, pga. øget risiko for hofteskred). Skanningen viste, at det så helt fint ud (pigerne er nu undersøgt af børnelæger på Rigshospitalet og på Glostrup Hospital, af en ortopædkirurg, af sundhedsplejersken, af vores praktiserende læge samt blevet skannet. De hofter er bare super!). Det hele var overstået på ganske få minutter, og pigerne pev kun en lille smule, og det var vidst mest over at blive holdt fast, mens skanningen stod på. Efter besøget på Gentofte Hospital kørte vi til Lyngby Storcenter, og indviede barnevognen.




Efter et par timer i centret (som især for mig var utroligt opfriskende) vendte vi atter snuden mod Østerbro, hvor Søren, Henriette og Fætter Simon kom på besøg (Fætter Simon skal i øvrigt være storebror til sommer, hvilket vi glæder os meget til).

I dag har vi været til 5 ugers undersøgelse hos vores praktiserende læge. Det gik rigtigt fint, og der var kun positive ord til pigerne. De gjorde også alt hvad de kunne for at charmere hele personalet. De gør allerede nu deres forældre stolte :-)

Nu er mormor taget hjem til morfar, og de næste dage er vi "på egen hånd". Det skal vi nok klare, selvom det bliver hårdt at undvære de ekstra hænder. Især Julie var noget mærket over pludselig ikke at være så meget på arm (det er jo dejligt at være med der hvor det sker), Jacob og jeg kommer nok også til at mærke det på madlavnings- og rengøringsfronten. Med sådan to små i huset, kan alt hjælp bruges, så tak for det. Men mon ikke hun kommer igen snart, nu hun ikke måtte tage en af pigerne med hjem til morfar...

1 måned

Vi har fejret meget i den sidste tid, og nu er det tid til endnu en - Julie og Emma er i dag 1 måned. Det fejrede vi med et dejligt bad i går aftes. Og her kommer testen: Hvem er hvem? I kan se "løsningen" under Vores billeder.