lørdag den 28. september 2013

Tur til Vejle


Idag har pigerne og jeg været på tur til Vejle. Lotte skulle læse en masse materiale til et kursus, hun skal afholde, så vi tænkte at det nok ville øge produktiviteten, hvis vi skabte lidt arbejdsro.

Vi startede med brunch på Den Gamle Arrest - det har vi jo prøvet før. Senere var vi inde i alle legetøjsforretninger i byen og andre butikker. Vi nød det gode sensommervejr - flere gange bad pigerne om at få deres jakker af.

Alt i alt en dejlig dag, selvom det ikke var hele tiden, at der blev gjort som der blev sagt, men det bliver vel bedre.

Straks vi var hjemme var pigerne igang med at lege med de andre piger fra vejen - skønt.

Nu glæder vi os til en dejlig dag med barnedåb i morgen i Tjørring.

Jacob.




torsdag den 26. september 2013

Oldemor, heste og roklub

I dag har mormor haft besøg af Emma og Julie hele dagen. Og med en hel dag til rådighed, kunne de nå en hel masse.

Efter morgenmad og lidt leg i stuen, gik turen til Oldemor, som Emma og Julie passede imens mormor var en tur nede i byen. Efter besøg hos Oldemor gik tur forbi Chili til et lille visit inden lidt frokost på Hollændervej. Eftermiddagen bød på en tur ud til Anne, hvor der var forskellige dyr. Begge piger fik en tur rundt på en af hestene, og resten af tiden hyggede de sig med katten i halmen. Og får lige at være helt sikre på at jeg kunne hente nogle trætte piger, sluttede de dagen af med en tur i roklubben :-) Så meget kan jeg ikke prale af at have nået i dag, selvom arbejdsdagen da efterhånden har sneget sig forbi 15 timer...





mandag den 16. september 2013

Hvor tiden dog flyver

Synes det var i går vi pakkede til ferien, og nu har vi allerede været hjemme i 2 uger. Ferien var alletiders. Følte nærmest pigerne boede i poolen, og det lykkedes mig faktisk at læse en hel bog mens vi var der :-)