fredag den 29. april 2011

April 2011

Ja vi har jo en målsætning om, at der ikke må være nogle tomme måneder her på bloggen, så det vil jeg lige gøre noget ved.

Denne april måned har bestemt ikke været som andre måneder. Jeg har haft nok at se til med at klargøre overtagelsen af Vojens Apotek. Det står lige for, og heldigvis overtager jeg et veldrevet og udviklet apotek - Sønderjyllands største apotek, i øvrigt - jeg føler mig meget privilegeret.

Jeg har haft en arbejdsfri måned (men har haft nok at se til, alligevel), men det har betydet at vi også har haft pigerne i højsædet og de har haft mange gode timer sammen med deres hjælpsomme bedsteforældre, både i Ringkøbing og Middelfart.

Nu starter der et helt nyt kapitel i vores tilværelse - vi glæder os, og vi skal nok orientere løbende her på bloggen.

Først og fremmest er det salg af lejligheden, der står øverst. Herefter tager vi stilling til vores fremtidige boligsituation, og indtil da har vi lejligheden på Brovejen i Middelfart, som vi flytter ind i i midten af maj måned.

God weekend til alle.

Jacob.