mandag den 23. marts 2009

Nye videoer

Hej igen

Emma og Julie er blevet dygtige til at ligge på maven og løfte hovedet. Her er et par klip:

Emma (nu med slagside - det må være sjovt, for hun gjorde det mange gange...):

Julie:

onsdag den 18. marts 2009

Godnat

Nu går vi i seng...

Familien Danmark

Prøv at forestille jer: Far, mor og børn ankommer til Ikea i deres familiebil. Børnene puttes i barnevognen, og så går turen til Ikeas cafeteria hvor menuen står på svenske kødboller med hvide kartofler. Herefter fortsætter vi rundt i udstillingen på 1. sal, og inden vi går i stuen, skal vi lige have kaffe og kage i cafeteriet også. Efter de fornødne indkøb i stueetagen går vi mod bilen og kører hjem... Ja, så bliver det vist ikke mere familien Danmark...

Men vi fik da brugt lidt penge, og er nu i gang med at samle hylder og kasser. Det skal nok blive godt. Tog egentligt kun derud for at købe en uro, men endte altså med noget mere.

Efter sidste weekends madklub - næsten - overdosis (for hyggeligt det var det altså), slapper vi af i denne uge. Mandag var vi til rytmik, Emma, Julie og jeg (brugt korrekt i denne sammenhæng, og ikke som Paradise Ronnie når han siger: "Benjamin og jegs plan er..." Så lær dog at udtrykke jer ordentligt inden I går på TV - det er for pinligt (eller er det pinligt at jeg kan citere det...?)), tirsdag blev brugt hos Bolette og i dag altså Ikea.

søndag den 15. marts 2009

fredag den 13. marts 2009

På langfart

Sikke meget der er sket i de sidste 10 dages tid.

Torsdag i sidste uge stod vi alle rimelig tidligt op, og med kun et kvarters forsinkelse kunne vi alle 5 (incl mormor) sætte os i Versoen og køre mod vest.

Spændte ankom vi til Korsør og Storebælt - nu skulle pigerne se havet for første gang. Det kunne have været pink med grønne stjerner og pigerne kunne ikke have været mere ligeglade :-) De sov trygt hele vejen og det var lige før vi glemte de var med i bilen. Første holdt på vejen blev ved Odense Universitetshospital, hvor vi havde en aftale med den præst der skal døbe pigerne. Efter en god samtale med præsten kørte vi videre til Fjelsted Skov Kro og fik ordnet alt med barnedåben - nu mangler vi bare at stryge kjolerne, men det vil mormor vist tage sig af...

Vel ankommet til Middelfart farede mormor og morfar afsted til god middag og håndboldkamp i Odense. Emma og Julie var dog stadig vågne da de kom retur.

Fredag kom Onkel Søren, Tante Henriette og Fætter Simon, og så var der ellers dømt liv og glade dage i det lille hjem.

Lørdag var der Åbne Fynske Mesterskaber i ergometerroning. Denne gang stillede Onkel Søren til start, så Emma og Julie fik hvad de kom efter. Fætter Simon kunne også...





Lørdag aften havde Gammel Faster inviteret hele familien til middag. Det var første gang Emma og Julie skulle møde dem, og man kan ikke sige at det gik stille for sig...

Lottes kusine Birthe havde Mathilde og Sofie med. De er fra 13. december 2007, så vi fik mulighed for at se hvordan tingene ser ud om et år...



Søndag fik vi besøg af Onkel Morten, Onkel Carsten og Louise, og mandag kom Farmor og Farfar. Derudover nåede vi også at klemme 5 besøg mere ind, så vi så ingen anden udvej end at forlænge besøget og først køre tilbage til København onsdag.

Torsdag fik vi besøg af min skoleveninde Christina, så der har først været i dag fredag, at det igen er blevet hverdag her på Rønnegade.





Der er flere billeder under "Vores billeder" til højre.

lørdag den 7. marts 2009

torsdag den 5. marts 2009

Til lægen

Ja en mere passende overskrift bliver svær at finde, for tirsdag stod i den grad i lægens tegn.

Først var vi en tur på Glostrup Hospital til kontrol med Emmas fod. Ortopædkirurgen var meget tilfreds med hvordan den havde rettet sig, og vi skal nu ikke længere lave stræk og kilde øvelserne mere. Dog har Emma overkompenseret i sine muskler således at hendes storetå nu stikker lodret op, og vi skal derfor til kontrol igen om 6 uger. Men tåen var blød og kan vippes frem og tilbage, og sålænge den kan det, skulle alt gå i sig selv igen, vi skal dog dagligt vippe tåen frem og tilbage for at hjælpe den lidt på vej.

Tirsdag eftermiddag var vi så en tur forbi vores praktiserende læge til 3 måneders vaccination. Pigerne skreg begge højt og inderligt da de blev stukket, men holdt heldigvis hurtigt op igen bagefter. Mormor og jeg gik en lang tur med dem bagefter så de fik en god lang lur. Om aftenen var de dog begge noget pylrede. Nu er de tilbage til deres rolige selv igen :-)

Onsdag kom Fætter Simon på besøg. Efter lidt formiddagsmad og en Rasmus Klump historie gik vi til sanselegepladsen i Fælledparken. Når man kun er 2 år kan tingene nogle gange godt blive rodet lidt sammen, og Simon gik og ledte efter Skægs ubåd i hækken omkring legepladsen...