onsdag den 22. oktober 2008

Facebooking

Jeg har lige læst en artikel på kommunikationsforum.dk - den beskriver forskellige typer af Facebookere.

Forfatteren har identificeret 10 grupper/typer.

Læs artiklen her: http://kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13329

Hvilken slags facebooker er du selv?

Mvh. Jacob.

søndag den 19. oktober 2008

Simon og oprydning

Denne weekend har i høj grad handlet om Simon. Lørdag kl. 10 havde han aftalt med mor og far at disse skulle køre ham ind til Faster Lotte og Onkelacob så vi kunne more os sammen med ham hele dagen.

Jacob var på arbejde og kom hjem omkring kl. 13.30, men der var Simon og jeg allerede i gang med dagens første lur. Regnen drillede desværre her på Østerbro så en tur på sanselegepladsen i Fælledparken blev desværre ikke til noget. I stedet blev der ihærdigt lagt kræfter i at drille underboen med at kaste træklodser ned i gulvet (det larmer mere end man umiddelbart synes det bør), og lidt hygge på sofaen. Jeg kom også til en lille intim-koncert med to af de måske knap så kendte trompetister - Jacob og Simon. Der var ikke helt enighed om hvilken melodi der skulle spilles, men klappes det skulle der, og hvis publikum ikke selv gør det, så kan man jo selv føre an.

Aftensmaden stod på tommemos og millionbøf, og blev indtaget rundt om bordet med stor iver.

Søren og Henriette skulle til fest på Park her på Østerbro, og kom bagefter og overnattede hos os. Søndag morgen blev derfor til brunch, inden Jacob og jeg tog ud for at bruge penge - men det vender vi tilbage til.







Nu står den så på oprydning. Inden de to nye beboere på Rønnegade kan flytte ind, er der et par kubikmeter der enten skal i kælderen (til senere brug i sommerhuset ifølge Jacob), eller bare smides direkte ud, istedet for at vente et par år i kælderen først.

Det er et større projekt, og det er da godt at vi har små 10 uger til det, for først skal man jo lige tage sig sammen...

Kælderen har fået et ordentligt hug idag, men vi har jo også købt noget til levering i næste weekend, som skal opbevares dernede - og som fylder en del, så der var ligesom ingen vej udenom.

Fortsat god søndag.
Lotte

onsdag den 8. oktober 2008

Lidt løst og fast fra storbyen

Kære læsere.

Ja, det er lidt tid siden vi har givet lyd fra os. Der er egentlig ikke sket det helt store her på Østerbro, men alligevel har der da været lidt forskelligt på programmet:

Jeg har været 4 dage i München til Expopharm (en apoteksmesse). Lotte og jeg har været inde og se en ballet på det Kongelige Teater. Søren, Henriette og jeg har været på Gasværket og se Anders Matthesens show. Vi har også været til personalefest på både Lottes og mit arbejde - det lå endda i samme weekend.

Vi har haft besøg i denne weekend af Birthe, Knud-Erik og Ruth, der var herovre på weekendtur. Det var gaven til Ruths fødselsdag, der blev indløst: Et par dage med familien i København. Vi spiste en god middag hos Søren og Henriette fredag aften. Lørdag var vi inde i byen og handle lidt, så Arbejdermuseet, tog en kanalrundfart, så Rundetårn og fik en forfriskning på Café Flottenheimer inden vi var på Pasta Basta til middag. Søndag formiddag var vi på Danmarks Akvarium inden vi var på en café i Lyngby. Det var en rigtig hyggelig weekend.

Vi har fået bestilt en kombivogn til de små babyer, og lige nu ser vi lidt på mulighederne for en ny bil - vi er ved at have indkredset os lidt, men vi skal nok melde nærmere ud, når der er noget konkret.

Mvh. Jacob.