torsdag den 28. juni 2012

Juni 2012

Vi må ikke forsømme denne måneds indlæg, så derfor kommer der lige en status.

Juni måned har været ret hektisk med mange gøremål, jævnlige besøg i huset, der snart står færdigt og meget arbejde hos begge forældre samt et forsøg på at sende bleerne på pension - men det er dog ikke lykkedes endnu.

Men om 14 dage har vi overdragelse fra HusCompagniet, og det ser vi frem til.

Netop i dag har vi fået tilsagn om pladser i den børnehave, vi helst ville have - den ligger nærmest et stenkast fra huset, så det er vi meget taknemmelige for. Det værste bliver at skulle sige farvel til pigernes elskede Chili og ikke mindst deres to yndlingsvoksne Vinnie og Gitte - kan de ikke flytte med til den nye institution?

Vi har løbende lagt billeder ud ovre i mappen, så det er bare med at smugkigge lidt.

Vi glæder os til at kunne skrive om flytning og husovertagelse.

God sommer til alle.

Jacob.