Sprogudvikling og selvstændighedsalder

Nu begynder der at ske en masse på sprogfronten, og det kombineret med selvstændighedsalder giver nogle sjove kommentarer.

De sidste par dage har vi talt meget om, hvem der sover hvor. "Mor sjover nær" og "far sjover nær". Sagt i en meget bestemt tone og ledsaget af korrekte fagter. Herudover handler det også meget om far og hans apotek. Emma fortæller gerne, at far har taget bilen ned til apoteket "far rø bjith abetet". En af mine favoritter er "pip pip bad" når vi kører over Storebæltsbroen, og ja, fuglene bader jo i havet, så det kan man ikke sige så meget til.

Når vi sidder ved frokostbordet, er det blevet væsentligt nemmere, idet pigerne er blevet ret gode til at sige hvad de gerne vil - at de så har lidt svært ved at acceptere, at bøtterne nogle gange bliver tomme undervejs, er en helt anden sag.

Der er også kommet flere nuancer, når Emma og Julie taler med hinanden, men vi forstår stadig ikke altid hvad der handler om.

Hvem sagde fredag den 13.?

For at sige det pænt, har puttesituationen været ret kaotisk i den sidste uges tid. Pigerne vil helst sove alle andre steder end deres egne senge - især Julie.
Tidligere på ugen kom jeg ind på pigernes værelse, blot for at afsløre Emma i at tegne på væggen med en kuglepen (Det var da altid noget, at hun gjorde det i den lejlighed, vi fraflytter...). Aftenen efter var det min Clinique creme, der var smurt ud over væggen, natbordet, lagnet mv.


Men så endelig torsdag, var pigerne nogenlunde søde til at lægge sig til at sove. Blot for at Jacob og jeg i stedet kunne hygge os med vores vaskemaskine, som var eksploderet.
Det endte med, at vi måtte lægge maskinen ned og tage tøjet ud via et hul i tromlen i bunden. Så nu er vi uden vaskemaskine. Vi var oppe indtil kl. 3, for det tøj, der var i maskinen, lugtede meget fælt, og dagen efter skulle vi jo til Fyn, så ud skulle det, koste hvad det ville.

Kl. 7 ringede vækkeuret, og det var tid til at gå i gang igen. Vi fik pigerne afleveret i vuggeren og så gik det store pakkeri ellers i gang. Vi var lidt langsomme, men heldigvis var flyttemændene forsinkede, så i stedet for kl. 12 kom de kl. 13.30. I løbet af en time fik vi fyldt en 16m3 flyttevogn. Flyttemændene blev sendt afsted, og efter at have hentet pigerne kørte vi også mod Fyn. Desværre var trafikken ikke med os, og det endte med at tage ca. 3½ time at komme til Middelfart. Puha.

Så gik april

Det føles som i går, at kalenderen skrev 1. april, og nu er vi allerede ved enden - godt hjulpet på vej af det gode vejr.


Måneden startede med min fødselsdag. Vi gjorde ikke det store ud af det, kun mine forældre var forbi. Et par dage efter blev vores lejlighed sat til salg på nettet (http://www.nybolig.dk/maegler/PrivatBolig.jsp?sagsnr=529208&forretningsnr=260336), endnu et par dage senere tog vi til den første af mange weekender på Fyn/i Jylland. Min mor blev 65 år, og det skulle fejres med hele familien. Herefter var det retur til København, blot for at Jacob et par dage senere med pigerne tog tilbage til Middelfart. Jeg skulle nyde min nyfundne frihed (?), og havde egentligt tænkt mig et par caféture, men uden min indblanding blev det afløst af en gang halsbetændelse. Øv!


Ugen op til påske havde jeg taget fri fra arbejde. Vi brugte dagene til at kigge på en del huse, vi havde udset os på internettet. Det var dog med uforrettet sag, da ingen af de udvalgte huse umiddelbart levede op til vores ønsker. Jeg synes egentligt ikke at vores ønsker er ublu, men der er åbenbart andre end os, der lige har set lyset på det område. I stedet kastede vi vores tanker og energi over mulighederne i at købe en grund og så få bygget et hus. Priserne er stort set de samme, og på denne måde får vi et hus hvor der (forhåbentligt) ikke skal laves det store i den kommende tid. Ulempen er så bare at vi skal vente 7 måneder fra salget af vores lejlighed.


Fra Skærtorsdag og resten af ugen var vi i Ringkøbing hos farmor og farfar, og ikke mindst Bellis. I de dage kunne man godt gå med tanken "hvem der bare var hund", for sjældent har jeg da set én løbe med så meget opmærksomhed og så endda helt uden at gøre noget for det. Det gik så vidt at Julie vågnede kl. 6.30 og spurgte efter "Vov-vov". Først da jeg havde været hele huset igennem med hende, var hun overbevist om at "Vov-vov" stadig sov, og fulgte efter ind i seng igen. Udover "Vov-vov" blev påsken også brugt til at udrydde middagsluren. I begyndelsen gjorde vi en ihærdig indsats, men indså efterhånden at det vist kunne være det samme.

2. påskedag tog jeg toget tilbage til København, og dagen efter fulgte Jacob med tøserne. 2. påskedag var også dagen, hvor der for første gang kom nogen og så lejligheden. Der var 5 hold til åbent hus, og allerede torsdag ringede ejendomsmægleren for at sige at han havde 3 fremvisninger mere planlagt, hvoraf én af dem var en 2. gangs fremvisning. Så nu må der gerne krydses fingre!


Nu ser vi frem til at en ny æra starter. Ingenting vil med sikkerhed være helt som det plejer. Jacob vil have sin daglige gang i det jyske, mens pigerne og jeg for det meste vil opholde os i København. Det bliver lidt underligt (for ikke at sige meget), men forhåbentligt bliver perioden ikke alt for lang.