onsdag den 27. februar 2013

Eftermiddagshygge

Vi laver hver vores kunstværk imens vi diskuterer gulerødder og skole.





torsdag den 21. februar 2013

En overraskelse

Vi må indrømme det: Vi arbejder med et begreb her i huset, der hedder en overraskelse. Eller som pigerne siger: "En over-rassels". Det er små ting i hverdagen, der lige kan gøre en situation lidt nemmere - en bog der er fundet på tilbud, et lille puslespil, en pakke tusser eller nogle perler.

For nylig kunne jeg ikke dy mig, da jeg fandt DVD-boksen med alle de gamle Far til fire film. Pigerne er helt vilde med Lillepers oplevelser. Det er sjovt at se hvordan de bliver helt opslugt af disse naive fortællinger fra 50'erne, hvor livet "tilsyneladende" var noget mere ukompliceret end nutidens samfund.

Det er i hvert fald en god investering med disse film, og jeg må også indrømme, at jeg selv bliver lidt fanget af fortællingerne.

Jacob.

søndag den 17. februar 2013

lørdag den 16. februar 2013

Så er vi klar til lørdag aften

Så får vi se hvor længe den går

Ny elektronik

Jeg ved godt det er rigtig længe siden jeg har været forfatter til et indlæg her på bloggen, der jo lever i  bedste velgående.

Nu er husstanden udvidet med en I-pad yderligere, og nu har jeg fået bloggen her lagt ind. Det kan være, det giver anledning til lidt flere indlæg.

Vi holder en stille og rolig weekend herhjemme med pigerne.

Jacob.

mandag den 11. februar 2013

Hvem bor her?

Julie har tegnet Bamses hus

Andrea

I dag i børnehaven har pigerne tegnet efter bøger. Jeg synes Emmas tegning af Andrea ligner rigtigt godt.



fredag den 8. februar 2013

4 års undersøgelse

Så kom vi endelig afsted til pigernes 4. års undersøgelse. 2 gange 104 cm og henholdsvis 15,3 og 15,8 kg. Ifølge lægen gør vi lige det vi skal og det skal vi bare blive ved med. Det må da sige at være en cadeau.

Vi rundede også synstavlen hvor Julies and fik det til at trække i lægens smilebånd (det var en svane, men hun var da i den rigtige ende af dyreriget) inden vi sluttede af med vaccinationen. Pigerne var seje og der var kun piberi lige imens lægen stak. Så snart hun var færdig, var det ikke noget at snakke om. Lægens rosiner hjalp nok lidt på det...

Fastelavn