onsdag den 25. november 2009

Den vante rytme

Så er vi så småt ved at finde ind i den vante rytme herhjemme.

I dag har Jacob haft sin ugentlige fridag, så vi tog en tur på Kartellet til brunch og gik bagefter en tur i Zoo. Løvefar førte sig lidt frem og brølede, men ellers opførte dyrene sig meget pænt. Den brune bjørn stirrede længe på os - gad vide hvad den tænkte på.

Her til aften har jeg haft bestyrelsesmøde i ejerforeningen, og Jacob har stået for aftensmad til pigerne imens, og ikke et ord om at maden ikke var god nok - de spiste rub og stub, men det var åbenbart ikke nok, for efterfølgende har de været på rov i køkkenet. I denne omgang blev det kun til et stykke brød, så må vi se hvad resultatet bliver næste gang.



For tiden øver pigerne sig i at stå uden at holde ved. Ofte går det godt, men vi må erkende at vi er inde i en ny stime med blå mærker. Men noget lærdom skal åbenbart (bogstaveligt talt) bankes ind i hovedet.


I weekenden kommer mormor på besøg. Hun har lovet at kigge efter de små ballademagere mens vi skal i Tivolis Koncertsal og se Elsk mig i nat. Det er Jacobs arbejdes julearrangement - jeg skal blot med ind os se forestillingen. Søndag satser vi på at komme i biografen og se den sidste film i Stieg Larsson trilogien. Det skal nok blive spændende. Og så venter ellers fødselsdagsugen. Nu må vi se hvad pigerne siger til at få gaver.

onsdag den 18. november 2009

Nye sko

I går var vi til kontrol med Emmas fod hos ortopædkirurgen på Glostrup Hospital. Og det gik rigtig godt. "Vores" læge er desværre ikke længere på hospitalet, men vi fik en glimrende erstatning. Emmas fod har rettet sig som de havde regnet med / håbet på den ville. Lægen ville gerne se Emma stå, og kunne konstatere at midten af begge hendes fødder hælder indad (ligesom når man er kalveknæet) når hun står. Hendes fødder er stadig så bløde, så det er ikke noget vi skal bekymre os om. Også dette har de en forventning om vil rette sig af sig selv i trit med at hun får etableret en rigtig gang (ja sådan sagde han altså). Hun er godt i gang med at øve sig, men indtil nu går det mest sidelæns.

Vi havde taget de nyindkøbte sko med, og de var bare rigtigt godt, dem skulle vi bare gå i gang med at bruge lige med det samme. Så de er nu taget i brug.


Vi skal til kontrol næste gang i marts. Der skal vi tale med en overlæge som også er børnelæge. Det er forventningen at vi der vil få afsluttet vores forløb i ambulatoriet fordi de forventer at foden da vil have rettet sig helt. Vi skal derud til marts fordi de vil være sikre på at Emma har en gang når vi kommer, men samtidig må der ikke gå for lang tid, hvis nu hun ikke går rigtigt. Vi fik også et telefonnummer vi kunne ringe på hvis vi synes der kommer noget vi bliver i tvivl om. Alt i alt er vi i gode hænder derude, og de er rigtigt søde ved Emma (så søde at Julie vidst blev lidt jaloux, hun ville i hvert fald ikke være derude mere, for det hele handlede om Emma...). Bagefter fik Emma en lille gave fordi hun var så dygtig til "at blive trykket på" og Julie fordi hun trods alt var sød til at se på.

mandag den 16. november 2009

De gratis glæder

Nogle gange er det ikke ret meget der skal til... Noget af det sjoveste, vi finder på her på Rønnegade for tiden, er følgende: Pigerne kommer op i Julies seng, og vi ruller gardinet fra, så de begge kan kigge ud af vinduet og ned i haven. Så går jeg ind på soveværelset og åbner vinduet, så jeg kan kigge ind på børneværelset. Når de får øje på mig gennem ruden, så fremkommer de gladeste ansigter, man kan forestille sig.

Jeg har jo haft nogle uger herhjemme - det har været rigtig dejligt, og jeg synes det er en god investering at komme så tæt på pigerne. Nu er der en uge til jeg starter igen, og jeg glæder mig også til at komme tilbage til kollegerne på arbejdet. Hmm, gad vide om kollegerne glæder sig til jeg kommer tilbage... :-)

lørdag den 14. november 2009

Vil holde balancen

Som I ved, har Emma i lang tid gået rundt langs møblerne herhjemme. Julie kan kravle pænt hurtigt, så det med at gå har ikke helt fanget hendes interesse endnu. Til gengæld er hun begyndt at stille sig op uden at holde ved noget. I går aftes gjorde hun det 4 gange – I kan nok tro at mor her gloede en ekstra gang. Men det skal heldigvis ikke foregå på samme måde for de to damer.

I dag har jeg været ude at købe det første par sko til pigerne (sutsko tæller ikke). Jeg havde sat mig for, at de skulle være hvide, men det kan ikke lade sig gøre. Jeg var i 5 forskellige butikker, og alle steder prøvede de at sælge mig nogle sølvsko. Men jeg stod fast og sagde nej, men dog ikke mere fast, end at jeg kom hjem med 2 par lyserøde sko. De er rigtig fine, og forhåbentligt vil pigerne få meget glæde af dem. På tirsdag skal vi til kontrol hos den ortopædkirurg, der følger Emma (’s fod). Vi påtænker at tage skoene med og spørge ham, om de er ok, for sidste gang talte han meget om, hvilke sko hun burde få. Forhåbentligt siger han go’ for dem, for jeg orker ikke lige nu at skulle ud på jagtmarkerne igen.

Vi har også haft besøg af onkel Morten. Efter han eftertrykkeligt gav os begge tørt på i Wii (gokartspil) i går, skulle dagen i dag bruges på noget andet. Vi besluttede derfor at tage en tur i zoo. Vi synes, det var meget hyggeligt, selvom der ikke var dyr i alle burene, men pigerne var vidst lige ligeglade – de var i hvert fald ikke synderligt interesseret i dyrene. Men det kommer nok.

Nå ja, de er begge ved at få den sidste fortand ;-) Så det ser ud som om vi når 8 inden fødselsdagen. Så er der bare 12 igen…

fredag den 13. november 2009

For enden af tunnelen

Nu er det jo ikke fordi, at dette medie skal benyttes til reklamer. Men jeg vil alligevel lige slå et lille slag for vores nyeste investering. I onsdags var jeg i Ikea med pigerne inden vi tog på besøg på Charlottenlund Apotek. Vi købte en dejlig tunnel, som de kan lege i. De var lige lidt forsigtige de første gange - "hvad er mon det?" - men nu kravler de fint igennem den og synes den er sjov.

Her er det Julie, der er på vej:

149,- i Ikea:
Hilsen Jacob.

torsdag den 5. november 2009

Skyerne gråne og løvet falder


Nå, men pigerne blev her sidst på eftermiddagen udstyret i deres nyindkøbte vinterudstyr, og hvad var mere naturligt end at tage dem med til en lille gudstjeneste sådan en torsdag eftermiddag inden aftensmad.

Det lyder nok lidt specielt, men jeg havde dog fået den idé, at vi skulle til babyrytmikgudstjeneste nede i Lutherkirken, der ikke ligger så langt herfra.

Det er en af Østerbros kirker, der virkelig er med på noderne og de har den sødeste præst - en yngre kvinde, som taler helt i øjenhøjde både til børn og voksne - se www.lutherkirken.dk for mere.

Det var rigtig hyggeligt. Vi lagde ud med Grundtvigs salme "Skyerne gråne" og herefter var der forskellige småaktiviter for børnene imellem de andre salmer og prædiken. Kirkerummet har en eller anden effekt på pigerne, og de kigger rundt og er meget optagede af det hele.

"Og dog bære blus vi med glæde" - så mærker vi, at efteråret er på sit højeste og vinteren og julen er på vej.

Mange hilsener
Jacob (og det var vist også på tide, at jeg fik lavet et indlæg).

onsdag den 4. november 2009

Barcelona

Føj hvor er der bare koldt herhjemme i Danmark. Især når man lige har været 6 dage i Barcelona!! Hvor der hver dag var over 20 grader, og vi kunne gå rundt i knæ-bukser, T-shirt og sandaler. Skønt!!

Tirsdag morgen (hvis man da kan kalde det det) var der afgang til Barcelona. Julie havde vækket os kl. 2.15 – nu var det tid til fri leg, mente hun – så vi var helt klar til at tage afsted fra lejligheden kl. 5. Check-in var hurtigt overstået, og lettere forvirret kom vi også igennem sikkerhedskontrollen. 2 babyer, som skal følge med i alt samt 2 tasker, og når man så tilmed skal af med bæltet, ja så har man altså hænderne fulde. For lige at sætte prikken over i’et blev vores ene taske udtaget til stikprøvekontrol. Men vi kom igennem. Mange overbærende blikke, men ingen der tilbød at hjælpe. Så er det godt, at vi kender proceduren med to babyer, og kan tage det hele i stiv arm.

I flyveren havde vi 6 sæder til vores lille familie. Se, dét var luksus. Julie, som jo havde været oppe siden kl. 2.15, kun afbrudt af en lille ½ times lur i klapvognen på vej til lufthavnen, syntes at hele det her flyvemaskine-halløj da var meget spændende og skulle følge med i alt, hvilket betød en mere eller mindre hoppende baby hele vejen til Barcelona, og absolut ikke mere søvn til hende. Til gengæld var de begge søde til at sove i vognene hele vejen fra lufthavnen til hotellet. Det gjorde det hele lidt nemmere – for af en eller anden grund kan man ikke regne med elevatorer på metrostationerne dernede, og så var der ikke andet for end at bære 2 kufferter, 3 tasker og 2 klapvogne med indhold rundt på trapperne. Puha, det var tungt. Men heldigvis for mig, mest tungt for Jacob.

Vi havde på internettet fundet et lejlighedshotel lige ved Sagrada Familia, og det viste sig at være det helt rigtige valg. Vi havde en dejlig lejlighed med spisebord, tv-hjørne, to værelser, to badeværelser og et køkken. Rundt om hjørnet fra hotellet var et supermarked med alt, hvad vi havde behov for.

Den første dag (onsdag) i Barcelona gik vi en tur rundt i nærmiljøet. Dvs. rundt om Sagrada Familia, slappede af på en bænk i Gaudi parken, gik op ad Avinguda de Gaudi til Hospital de Santa Creu i Sant Pau. Dette hospital er tegnet af Gaudi og er da også noget anderledes, end de hospitaler vi kender hjemmefra. Da vi jo havde været tidligt oppe, måtte vi også tidligt i seng igen.

Torsdag gik vi af Passeig de Gracia og Ramblaen til Columbus statuen ved havnen hvor vi spiste frokost. Herefter gik vi videre langs havnefronten til Parc de la Ciutedella, hvor pigerne spiste frokost med udsigt til den catalanske parlamentsbygning. Vi var en tur rundt i parken og især springvandet (igen en Gaudi bygning) fik pigerne i godt humør. De var meget interesserede i det og fulgte meget med i hvad der skete. Fra parken gik vi til Port Olímpic, den olympiske by (hvor alle deltagerne til OL 1992 boede) og til stranden. Herefter tog vi metroen hjem, pigerne fik aftensmad og vi tog senere ind til Passeig de Gracia og fik aftensmad på en fortovsrestaurant, mens pigerne sov sødt i deres vogne.

Fredag købte vi billet til hop on/hop off bussen rundt i Barcelona. Vi steg på ved Sagrada Familia og tog først turen i den nordlige del af byen. Dette inkluderede et stod ved Camp Nou – FC Barcelonas hjemmebane. På trods af at vi jo er uendeligt store fodboldfans her i hjemmet, mente vi alligevel at 32 Euro var lige i overkanten, så stadion blev set udefra. Herefter tog vi bussen videre op til Montjuïc, og så det olympiske stadion og meget af området omkring stadion. Det var virkelig flot, og med en betagende udsigt over byen. Herefter gik turen videre omkring havneområdet og gennem den gamle bydel til Catalunya pladsen, hvor vi fik lidt hurtig aftensmad, inden vi tog med videre til Sagrada Familia og derfra hjem til hotellet.

Lørdag var vi i Barri Gotic (Den gamle by), hvor vi blandt andet så den trappe hvor kongen og dronningen modtog Columbus, da han vendte hjem efter opdagelsen af Amerika, katedralen, Santa María del Mar kirken (hvor vi lige kom med til bryllup), en masse små, hyggelige, skæve gader med turistbutikker og hyggelige pladser med caféer, Placa Reial hvor pigerne fik frokost, endnu en tur på Ramblaen og frugt/grønt/kødmarkedet (hvor der lå fårehoveder uden skind – puha!). Til slut tog vi toget tilbage til lejligheden, hvor pigerne fik aftensmad inden de blev puttet i vognene og vi gik til Passeig de Gracia og fandt nogle lækre bøffer og dejlig sangria på en hyggelig fortovsrestaurant.

Søndag var helligdag i Spanien, og mange butikker var derfor lukkede. Vi gik en tur på Rambla del Mar ned til Mare Magnum, som er et stort center med butikker, restauranter, biograf mm. Herfra gik vi langs med havnen op til den gamle bydel, spiste en hyggelig frokost med pigerne på Placa Reial – mens de igen igen igen charmerede alt og alle. Herefter var gik vi via Ramblaen hjem til lejligheden og slappede af.

Inden vi igen vendte næsen mod det kolde nord, var vi mandag en tur på gaden igen. Vi sluttede af med en hyggelig tapasfrokost på Passeig de Gracia inden vi tog metro og tog til lufthavnen. Turen igennem lufthavnen og flyveturen hjem gik fint, og omkring midnat kunne vi sætte fod i lejligheden igen.

Det var en dejlig første ferie med pigerne, og helt sikkert ikke den sidste.