søndag den 30. december 2007

Godt nytår

Tilbage i lejligheden efter nogle dage i både Ringkøbing og Middelfart, har vi haft forholdsvist travlt med at forberede Nytårsaften. Det meste af madklubben kommer til middag og fest, og så skal der jo helst være rent og pænt. Men vi synes efterhånden at lejligheden fremstår nydelig - bordet er i hvert fald klar...



Som det måske er nogle bekendt, så har det længe været planen at vi skal servere fuglereder (for dem der ikke kender fuglereder, er fuglereder revne og tørrede kartoffelstrimler, lagt i specielt fugleredejern og stegt i fritureolie). Vi skal hilse og sige at det ikke er nogle man bare lige gør fredag efter arbejde inden gæsterne kommer. Omtrent hver anden gik til under fremstillingen, og forlængede processen unødigt, men sådan går det når de uøvede først går i gang. Men vi er da endt med ca. 2 stk til hver af vores gæster, og hvis vi selv skal sige det, så blev de ganske pæne.
Godt nytår til alle.

Ingen kommentarer: