Så lad da være med at tage flyveren

Danmark er i forargelse fordi en nødlanding endte lykkeligt.

Flyet i Tyrkiet kunne vel have landet på en langt mere ulykkelig måde end det var tilfældet tidligere i dag? Det skete heldigvis ikke.

Alligevel er det pisket op til hysteri. "Skal du nogensinde ud at flyve igen?" bliver nogle af de danske charterturister spurgt. "Nej, ikke efter det idag", bliver der svaret. Og?? Så lad dog være med at tage ud at flyve igen.

Øh, er det kun mig, eller burde man ikke bare prise sig lykkelig over, at der ikke skete noget. Knap er de landet, før Helvede er løs, og der skal findes årsager, politikere skal udtale sig etc.

Sådan var det altså ikke, da Stefan Rasmussen landede et SAS-fly i 1992 - da kunne man godt fokusere på, at det endte så lykkeligt som det gjorde.

Og helt ærligt, turister: Der er altså ikke nogle mennesker her i landet, der har bedt jer om, at I skulle stige ind i en charterflyver - det har vel forhåbentlig været et valg, I selv har truffet, inkl. den (minimale) risiko, det teoretisk indebar for jer.

Jeg synes nøgleordet er taknemmelighed - jeg mener, at vi har for lidt af dette i vores samfund. Det handler i høj grad om at danskerne "kræver" og "forlanger". Det kan jeg give mange eksempler på fra mit arbejde, men det vil jeg spare jer for i denne omgang, men måske vil jeg vende tilbage på et senere tidspunkt om det...