søndag den 19. oktober 2008

Simon og oprydning

Denne weekend har i høj grad handlet om Simon. Lørdag kl. 10 havde han aftalt med mor og far at disse skulle køre ham ind til Faster Lotte og Onkelacob så vi kunne more os sammen med ham hele dagen.

Jacob var på arbejde og kom hjem omkring kl. 13.30, men der var Simon og jeg allerede i gang med dagens første lur. Regnen drillede desværre her på Østerbro så en tur på sanselegepladsen i Fælledparken blev desværre ikke til noget. I stedet blev der ihærdigt lagt kræfter i at drille underboen med at kaste træklodser ned i gulvet (det larmer mere end man umiddelbart synes det bør), og lidt hygge på sofaen. Jeg kom også til en lille intim-koncert med to af de måske knap så kendte trompetister - Jacob og Simon. Der var ikke helt enighed om hvilken melodi der skulle spilles, men klappes det skulle der, og hvis publikum ikke selv gør det, så kan man jo selv føre an.

Aftensmaden stod på tommemos og millionbøf, og blev indtaget rundt om bordet med stor iver.

Søren og Henriette skulle til fest på Park her på Østerbro, og kom bagefter og overnattede hos os. Søndag morgen blev derfor til brunch, inden Jacob og jeg tog ud for at bruge penge - men det vender vi tilbage til.







Nu står den så på oprydning. Inden de to nye beboere på Rønnegade kan flytte ind, er der et par kubikmeter der enten skal i kælderen (til senere brug i sommerhuset ifølge Jacob), eller bare smides direkte ud, istedet for at vente et par år i kælderen først.

Det er et større projekt, og det er da godt at vi har små 10 uger til det, for først skal man jo lige tage sig sammen...

Kælderen har fået et ordentligt hug idag, men vi har jo også købt noget til levering i næste weekend, som skal opbevares dernede - og som fylder en del, så der var ligesom ingen vej udenom.

Fortsat god søndag.
Lotte

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Købte i sommerhus eller bil???