onsdag den 18. marts 2009

Familien Danmark

Prøv at forestille jer: Far, mor og børn ankommer til Ikea i deres familiebil. Børnene puttes i barnevognen, og så går turen til Ikeas cafeteria hvor menuen står på svenske kødboller med hvide kartofler. Herefter fortsætter vi rundt i udstillingen på 1. sal, og inden vi går i stuen, skal vi lige have kaffe og kage i cafeteriet også. Efter de fornødne indkøb i stueetagen går vi mod bilen og kører hjem... Ja, så bliver det vist ikke mere familien Danmark...

Men vi fik da brugt lidt penge, og er nu i gang med at samle hylder og kasser. Det skal nok blive godt. Tog egentligt kun derud for at købe en uro, men endte altså med noget mere.

Efter sidste weekends madklub - næsten - overdosis (for hyggeligt det var det altså), slapper vi af i denne uge. Mandag var vi til rytmik, Emma, Julie og jeg (brugt korrekt i denne sammenhæng, og ikke som Paradise Ronnie når han siger: "Benjamin og jegs plan er..." Så lær dog at udtrykke jer ordentligt inden I går på TV - det er for pinligt (eller er det pinligt at jeg kan citere det...?)), tirsdag blev brugt hos Bolette og i dag altså Ikea.

Ingen kommentarer: