mandag den 27. april 2009

Ugen gik hurtigt

Når nu vi havde muligheden for det, besluttede vi at tage tidligere til Middelfart end ellers planlagt. Vejret var simpelthen for dejligt til at sidde buret inde i en lejlighed i København, når det var muligt at være ude i en have.

Vi kørte til Middelfart onsdag aften, og havde derved næsten 4 dage inden vi atter vendte snuden mod øst.

Torsdag og fredag gik med at lave ingenting - udover at glæde os over at pigerne sover meget bedre i den fynske luft end den københavnske. Emma gik fra at vågne hver 2. time til kun at skulle have mad én eller to gange i løbet af natten - SKØNT!

Lørdag var vi til julefrokost med min mors familie. Min moster Grethe var julemand, og pigerne fik nogle lækre bamser. Jeg kan godt sige det uden at ødelægge nogle illusioner, for hendes udklædning lod meget tilbage at ønske...


Mens vi hyggede med mad og snaps (for nogen) i teltet, gravede fætter Simon efter orm. Tak for ormen - næste gang giver du den bare til din mor, det er fint med mig.


Nu er vi tilbage i København, og i dag har jeg været til rytmik med Emma og Julie. De kan rigtigt godt lide det - smiler meget - og er meget opmærksomme på hvad der sker. I dag kiggede de for første gang meget interesseret på sæbeboblerne. Vi har også haft madklub. Nedenfor er et billede af Ida (oktober 08), Emma, Julie og Selma (september 08). Selvom vi synes pigerne er vokset meget, er der lidt inden de indhenter de andre...


Vi er også nået til endnu en milepæl. Tøjet i str. 62 er nu fundet frem! Det er str. 62 på billedet ovenfor.

Ingen kommentarer: