torsdag den 4. februar 2010

Tid til vuggestue

Så er der sket det nye for os, at Emma og Julie har fået tilbudt vuggestueplads. Vi havde jo ellers fået lovning på, at det kunne ske engang sidst på foråret, så vi havde fået indkøring på plads med deres børnepasser, Tina, herhjemme. Hende er de rigtig glade for, og det fungerer godt. Det er dog kun en midlertidig ordning fra kommunens side og lige pludselig går det stærkt i kommunalt regi, så nu er det faldet på plads, at de skal starte i Smørhullet her på Østerbro i midten af februar. Vi ved ikke, om det er skæbnen, at de små pjathøns skal være på stuen, der hedder Hønsegården. Efter et besøg deromme har vi dem mistænkt for at ville falde rigtigt hurtigt til - legetøj og andet skulle i hvert fald undersøges. Og personalet var MEGET vilde med, at der nu var tvillinger på vej til deres vuggestue. Vores eneste bøn til de højere magter er nu, at pigerne er blevet udrustet med et godt immunforsvar gennem de to ture vi har haft her i efterår/vinter, så de er godt rustede til den kommende tid.

Vuggestuehilsener fra Jacob.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Hurra og tillykke - skønt at slippe for hele tiden at skulle tænke på ventelister og pladsanvisninger. Held og lykke med opstarten!!

Hilsen os alle