torsdag den 24. juni 2010

Efter skoldkopper

En lille pige med blomster...

Så er vi på den anden side af forløbet med skoldkopper her i huset. Det varede ca. 14dage fra start til slut, men heldigvis havde vi besøg først af mormor og morfar og bagefter af farmor, så pigerne blev passet herhjemme - vi er meget taknemmelige for den store hjælp.

Sidste tirsdag var farmor, pigerne og jeg til babyrytmikgudstjeneste i Hans Egedes Kirke - igen et rigtig dejligt arrangement på børnenes præmisser. Her er lige et billede fra dagen - pigerne kunne godt lide det store rum, hvor der var mange spændende ting at se på og man kunne spæne rundt.


Lige som i vinters, så var det en god afslutning på en årstid, hvor man også ser fremad. Det passede ind i en af salmerne, vi sang:


"Det dufter lysegrønt af græs
i grøft og mark og enge.
Og vinden kysser klit og næs
og reder urtesenge"

Det er en dejlig salme, som jeg har opdaget - den er meget livsbekræftende. Lyt den her: http://www.youtube.com/watch?v=4u0HOU-SXyw

Ellers har vi fået cyklet lidt på den nye cykel - det er rigtig dejligt - og vi har været en tur vestpå på familiebesøg.

Nu ser vi frem til en uges ferie snart - det bliver dejligt.

Mange hilsener

Jacob.

Ingen kommentarer: