Besøg af sundhedsplejersken

I sidste uge havde vi besøg af sundhedsplejersken. I Københavns Kommune er der mulighed for at få besøg af sundhedsplejersken når børn er 18 måneder (og, ja det nåede vi ikke lige til tiden, men bedre sent end aldrig).

Pigerne havde sovet længe, så vi var først i gang med havregrøden da hun kom kl. 9.30, men det gjorde ikke noget. Så havde hun, som hun sagde, mulighed for at se hvordan de styrer skeen. Og hun syntes, at de var rigtigt dygtige. I det hele taget roste hun deres motorik meget.

Vi talte hovedsageligt om pigernes sprog (eller mangel på samme). Hun kunne se, at de havde god sprogforståelse, og at det nok bare er os der er lidt utålmodige for at tale med dem. Hvis der ikke inden for de kommende 6 måneder er sket et ryk, skal vi kontakte hende igen, men det kunne hun slet ikke forestille sig ville være tilfældet. Og det virker da også som om de allerede er begyndt at arbejde med sproget. Hvis vi sidder ved bordet og jeg spørger, om de vil have mere at spise, siger de noger der ligner ja og nikker eller ryster kraftigt på hovedet for nej. Det med nej har de helt styr på hvad betyder, det er lidt sværere med ja. Ja må være et af de ord der bruges i flæng for alt muligt, for vi kan i hvert fald ikke regne med, at det faktisk er ja de mener når de siger det (det kan lige så godt være nej).

Med hensyn til motorikken er pigerne rigtigt gode (sige vi uden referencegrundlag...). De kan gå på "line" rundt på sandkassekanten, hoppe på stedet med samlede ben (mest Emma, og et hop ad gangen), de kan fint styre ske/gaffel når de spiser og de er rigtigt dygtige til at kravle op på toilettet og videre hen til håndvasken for at tage samtlige tandbørster og lege med dem (det bliver lidt dyrt på tandbørstekontoen, så vi prøver at få dem til at interessere sig for noget andet), og som det sidste nye er Emma i dag klatret op på en spisebordsstol, over spisebordet og baglæns ned i en Ikea-højstol - hun kom næsten helt ned i stolen. Julie har arbejdet meget med at tage tøj på selv, og for et par dage siden tog hun næsten sine regnbukser på selv. Godt gået, så skal de bare lære at finde tøj frem om aftenen til næste dag, og, selvfølgelig, skifte bleen selv (eller alternativt selv gå på toilet).

Vi har i de sidste par uger gennemgået en i længden trættende morsyge-fase fra især Julies side. Det har resulteret i nogle vilde raserianfald når mor ikke lige var med på det Julie ville (og med sympati-raseri fra Emma). Desuden er Julies ben gået i stykker - hun kan ikke længere gå ved siden af os og holde i hånd, men vil bæres hele tiden. Det virker heldigvis aftagende ;-)