mandag den 31. januar 2011

200 indlæg

Kunne se på opstartssiden her på bloggen, at vi nu er oppe på 200 indlæg (dette er nr. 201). Så selvom vi ikke har været så flittige her på det sidste, har vi da alligevel fået produceret lidt ;-)

Julie sagde her til aften den første sætning. Vi sad ved bordet og spiste, pigerne havde blandt andet fået en halv skive franskbrød. Vi sad og snakkede lidt om løst og fast, da det pludselig gik op for os, at Julie sad og sagde "Mere brød". Da vi lurede det og spurgte, om hun ville have mere brød, blev hun meget glad og nikkede ivrigt. I det hele taget føler vi, at der sker en del på sprog-fronten for tiden. Jeg læste den anden dag i en bog, at børn indtil de kan mellem 50 og 100 ord i gennemsnit lærer et ord om ugen, men at de når de knækker sprog-koden springer til at lære op imod 10 ord om dagen! Vi er ikke oppe på 50 ord endnu, men jeg tror da vi er ved at være oppe i nærheden af de 20. Af de seneste ord kan nævnes tog, is, bil (bish), brød og "det der". Især Julie er meget glad for "det der". Hun bruger det, når der er noget hun vil have, og så er det ellers bare om at komme i gang med at finde ud af, hvad det er hun vil have, for stemmen bliver mere og mere skinger, jo længere tid der går...

Igår så vi som de fleste andre VM-finalen i håndbold. Det var jo meget spændende, hvillket medførte nogle udbrud af både verbal og kropslig karakter. Resultatet blev, at pigerne nu stikker begge lapper i luften og råber "JA". Det skal nok blive godt.

Ingen kommentarer: