lørdag den 1. januar 2011

Godt nytår

Efter en skøn og lang juleferie, er det snart tilbage til hverdagen igen. Suk.

Vores juleferie begyndte onsdag den 22. december, hvor pigerne og jeg kørte til Middelfart. På trods af at turen (inkl. aftensmad på McDonalds) tog 8½ time, så klarede pigerne det superflot. Mor var dog noget smadret da vi endelig nåede frem.

Juleaftensdag bød på besøg af julemanden. Julie havde lidt svært ved at falde i søvn, da det var tid til at sove middagslur, men Emma var meget optaget af besøget. Heldigvis lod julemanden en gave ligge til Julie til når hun vågnede. Selve juleaften bød på et væld af gaver, og vi er nu tæt på at drukne i legetøj. Pigerne synes selvfølgelig bare det er skønt, og spreder det glædeligt i hele lejligheden (flere gange dagligt).


Julefrokost 1. juledag blev som juleaften holdt i Middelfart hos mormor og morfar. Det var stille og roligt, hvilket var dejligt ovenpå en dag med mange indtryk.

Jacob tog toget tilbage til København mandag (27.12.) tidlig morgen, og pigerne og jeg kørte retur 28.12.

Nytårsaften fejrede vi med madklubben i Albertslund hos Lene og René. Det var en dejlig aften, på trods af at pigerne, som det har været tilfældet i hele julen, havde svært ved at sove, og derfor først sov kl. 01.45!! Ja, vi kan i hvert fald ikke beskylde dem for at sove tiden væk.

Da klokken blev 4.15 og festen var ved at slutte, ændrede vi vores planer og blev og overnattede. Det var næsten ikke til at overskue at skulle vække pigerne efter kun nogle få timers søvn. Efter dejlig morgenmad var vi retur på Rønnegade kl. 12.

Ingen kommentarer: