søndag den 11. november 2012

En travl tid

Som så mange andre går vi også en travl tid i møde.

Ud over lidt familiebesøg, skal vi til julefest på mit arbejde med pigerne, et par dage til Lalandia, holde 3 x pigefødselsdage, til en bunke julefrokoster, formentlig holde en juleaften og som rosinen i pølseenden holde en nytårsfest med måske 34 deltagere. Men så får vi da testet,  om huset kan holde til en fest (Bedre at vi gør det nu, end pigerne når de bliver teenagere...)

Vejrudsigten ser heldigvis ud til at være på vores side med lidt tørvejr i næste uge. Det skulle gerne betyde, at vi kan få sået græs i forhaven (fra køkkenterrasse til indkørsel), og med alle de blomsterløg vi lagde i jorden i sidste weekend, så ender det med at blive en flot velkomst til foråret, når det engang kommer. Julie har været sød til at hjælpe i haven, og har som tak fået medbestemmelse omkring hvilke blomster, der skulle plantes hvor. Det bliver spændende at se, når de kommer frem.

Ingen kommentarer: