torsdag den 30. januar 2014

Tur til Ringkøbing

Så er pigerne og jeg retur efter en dejlig "miniferie" i Ringkøbing.

Jeg har længe haft ønske om en fridag, og det kunne endelig lade sig gøre efter onsdagens revisorbesøg på apoteket. Pigerne havde også fået en fridag i børnehaven - det er med at nyde det, så længe det er muligt, for den går jo ikke, når de starter i skole efter sommerferien.

Vi har nået en masse dejlige ting hos farmor og farfar idag: Læst bøger, leget med skovens dyr, leget med kusine Mathilde, der kom på besøg med Piia, set det færdige Bente Merrild billede i atelieret, udsalg i gågaden, bagning af pandekager med farfar, læsning af aviser, middag, hvor Carsten og Luci også deltog samt set hele torsdagens føljeton på TV af et udueligt politisk parti, SF, der vist har skrevet sig ind i historiebøgerne.



En rigtig afslappende dag, der sluttede med to snorkende piger i autostole mens vi tog motorvejen fra Herning mod Kolding.

Jacob.

Ingen kommentarer: