onsdag den 31. december 2008

Godt nytår

Her på falderebet af 2008 vil vi gerne ønske jer alle et rigtigt godt nytår.



2008 har været et meget begivenhedsrigt år for os. Året har budt på både gode og knap så gode oplevelser, men tydeligst af alt står Emma og Julies fødsel. Det er så dejligt, at de endelig er kommet til verden, og på trods af afbrudt nattesøvn, er det bedre at de er her end hvis de stadig var inde i maven.

Til dem der endnu ikke har hørt det, er vi blevet endeligt udskrevet fra hospitalet i går. Vi har været hjemme en uges tid, men skulle der ud til forskellige kontroller. De har nu vist sig at være unødvendige fremadrettet (pigerne gør hvad de skal), og den videre kontrol med pigerne overtages af sundhedsplejersken.

Så nu skal vi "bare" finde vores rytme i vores lille familie. Julie har nu i et par dage haft nogle lange vågne stræk. Det er skønt at se hvordan hun kigger rundt i lokalet, og "falder i staver" over noget. Emma har sine vågne perioder om natten, men de bliver nu mest brugt på at skrige. Vi er nu nået dertil at 3 timers amningen er på standby om natten - de får mad når de beder om det (og det er altså oftere...).

Godt nytår til alle, og lad nu være med at gøre noget dumt med alt det krudt.

I kan se et fint billede af Fætter Simon og Emma her: http://www.fam-madsen.com/billeder.php?galleri=2008jul&billed=2008jul_06.jpg (han skal nok blive en god storebror så dygtig som han allerede er til at holde).

Ingen kommentarer: