torsdag den 7. maj 2009

5 måneder

Så har vi endnu en gang været en tur forbi lægen (men nu skulle der også gerne være rigtig lang tid til næste gang). Emma og Julie skulle til deres 5 måneders eftersyn samt vaccination. Julie er nu 62 cm og vejer 5610 g. Emma er også 62 cm (slut med at være den lille - i hvert fald i længden) og vejer 5270 g. Og så et par citater fra det lægen skrev i deres bøger: "Fortsat meget flot udvikling" og "Meget flot udvikling fortsat" - I er nok ikke i tvivl om at det er et par stolte forældre.

Pigerne blev også vaccineret. Og dét gjorde ondt - både på dem og på forældrene. De blev meget kede af det, og tog lidt tid at trøste. Men da de først kom ned i barnevognen sov de 3 timer, og så var det hele glemt.

Vi har nu 3 gange givet dem majsgrød med jordbær/banan mos til aften. De spiser ca. 2 grydeske-fulde hver, og det synes vi er ganske flot. Efter hvad sundhedsplejersken sagde så skulle fast føde være med til at de kunne sove længere stræk om natten, det mangler vi så desværre bare at se endnu. Samtidig med indførelsen af grød har vi også ændret på aftenrutinerne. Efter grød bliver pigerne vasket og får nattøj på, så bliver de ammet og lagt i seng - alt dette tager ca. 1½ time. De er nogenlunde søde til at falde i søvn, til gengæld er de så umulige at få til at sove når de har fået deres natflaske kl. 23 - så er det nemlig bare rigtig fedt at være vågen :-) Nu hvor de er begyndt at komme tidligere i seng, vågner de også tidligere, så nu er det vidst ved at være slut med at sove til kl. 11... Det var vidst også luksus.

Ingen kommentarer: