fredag den 12. juni 2009

Endnu en uge er gået

Så gik der lige endnu en uge... hvor tiden dog bare flyver afsted.

I denne uge har der været fuld tryk på. Mandag var vi til rytmik (vores faste mandagsaktivitet). Jacob kom og overraskede os - det var dejligt. Tirsdag slappede vi af herhjemme. Onsdag skulle vi have været en tur til Malmø, men det er blevet udskudt. I stedet tog pigerne og jeg en tur i Fields, hvor vi mødtes med Maria, Nellie, Louise, Emil, Helena, Magnus og Camille. Det var ellers lige ved at gå galt, for bedst som vi holder stille (?) ned i metrotunnellen kommer der et tog kørende i mod os på skinnerne...! Men der var åbenbart en mening med galskaben, og toget blev standset, og kom den anden vej igen. Det betød dog lidt af en forsinkelse for os - men det gik heldigvis alligevel :-)

Torsdag havde vi mødregruppe herhjemme, og kl. 14 kom Lena, Selma, Helena, Magnus, Camille, Gitte, Caroline, Frederikke, Signe og Anne-Julie. Vi kunne mønstre Emma, Julie og mig - det var vist et held at Klara og Jeja ikke kunne komme, for det blev lidt tæt til sidst. Men så må vi bare rykke lidt tættere sammen - der skal være plads til alle.

I dag har vi nydt det pragtfulde danske somm.... øh regnvejr, med en tur ud til Maria og Nellie på Christianshavn. Det var ellers lige før det gik galt. Først missede vi bussen, så vi måtte vente lidt. Men det var nu ok, vi havde stadig ok med tid til at nå det. På Nørreport station virkede elevatoren til metroen ikke - men så kunne jeg heldigvis huske, at Maria havde skrevet noget om at 350S kører forbi hvor hun bor. Så hurtigt mig og barnevognen ind i en sådan. Desværre havde jeg kun nået at læse nummeret på bussen, og ikke destinationen... Så vi måtte af igen, for bussen kørte jo den forkerte vej. Over på den anden side ad gaden, og så ellers vente på at seks 5A'ere kørte forbi inden der kom en bus vi kunne bruge. Ind i den, bare for at få at vide da vi ankom til Nørreport Station (igen) at denne bus "Ikke kører længere". Nå, ud igen (det var altså 3. gang vi nu skulle ud af en bus i regnen). Efter noget ventetid på Nørreport Station, kom der heldigvis en bus vi kunne bruge, og da vi var ankommet som nr. 2 ud af 4 ventende barnevognen ved stoppestedet, kunne vi gå ombord. Men så nemt skulle det ikke være. For åbenbart var Knippelsbro oppe!!!! Med det resultat at vi allerede ved Magasin holdt i kø - og så er der altså langt til Amager. Men det gik også, og endelig kunne vi ankomme til Christianshavns Torv (en god time forsinket). Behøver jeg at fortælle at det stod ned i lårtykke regnstråler under hele dette ståhej, og at halvdelen af det, jeg havde i tasken selvfølgeligt var godt vådt da vi nåede frem? Heldigvis havde Maria gang i radiatorerne, så det hurtigt blev tørt igen. Pigerne var super dejlige - de sov hele vejen :-)

Imorgen står programmet for mit vedkommende på Speedway i Parken. Jeg glæder mig helt vildt!

Ingen kommentarer: