Lidt nyt

Ja, bare fordi min computer ikke vil mere, så skal I andre da ikke snydes for at høre lidt om hvad der foregår her på Rønnegade. Og hvor skal jeg næsten begynde...

Vi var ude ved ortopædkirurgen på Glostrup. Han var ganske tilfreds med, hvordan Emmas fod havde rettet sig. Han kunne dog godt se, at storetåen strittede noget. Han mente, at det skyldes, at huden og senen er vokset sammen. Dette er ikke noget der vil få nogen betydning, for huden er elastisk og vil give efter. Om der kommer "kosmetiske gener" ved vi dog ikke. Han ville gerne se Emma igen, når hun kunne gå, og da jeg ikke kunne spå om det - ej heller huske hvornår jeg selv kunne gå - blev vi enige om at komme forbi igen til november og så der aftale "gå-mødet". Åbenbart har det betydning for hvornår pigerne vil kunne gå, hvornår jeg kunne.

Dagen efter havde vi besøg af sundhedsplejersken. Emma blev målt til 64½ cm og 7100 g. og Julie til 65½ cm og 7200 g. (og ja, den halve centimeter er vigtig). Alt i alt syntes hun, at pigerne så ud til at trives rigtig flot. De følger pænt deres højde- og vægtkurver. Vores sundhedsplejerske skal på pension, og for en kort periode så det ud som om Emma skulle have én sundhedsplejerske og Julie en anden - men det fik de da heldigvis lavet om på igen. Næste besøg er Boel-prøven. Den skal laves, når de er 9-11 måneder (normalt 8-10 måneder), da de jo kom til verden lidt før tid.

I weekenden slappede vi af. Vi havde familien fra Bagsværd til frokost lørdag, og mens Søren knoklede med at finde ud af hvad min computer fejler, prøvede vi andre at lade være med at spekulere for meget på de eventuelle konsekvenser af nedbruddet. Heldigvis var det ikke harddisken den var gal med, og nu er der bestilt nye dele, så vi krydser fingre for, at det hele snart er oppe og køre igen.

Søndag kom onkel Morten et smut forbi og legede lidt med pigerne. Bagefter gik vi 4 en tur i Fælledparken og spiste lidt sen frokost og hyggede os. Dejligt.

Mandag startede rytmik op igen efter sommerferien. Det var dejligt at se, hvordan pigerne øjeblikkeligt følte sig hjemme (de har nu også været der nogle gange). Der var ikke noget skrig eller skrål og de legede rigtig meget med instrumenterne (det er første gang de rigtigt har vist dem interesse) og kiggede meget interesseret efter både Mettes fugle og sæbeboblerne. Det er skønt at se, hvor meget de nyder det.

I dag har vi været til svømning for første gang. Emma og Julie går på det hold der hedder Søhesten i Farum Svømmehal. Da det er meget besværligt at få plads på et hold tæt på hvor vi bor, blev vi enige om, at det var ligemeget om vi skulle bruge transporttiden den ene eller den anden vej. Og så blev det altså Farum. Flere havde anbefalet det, og vi er også ganske godt tilfreds. Alle de andre på holdet har gået til svømning før, men det var nu ikke meget vi kunne mærke forskel. Pigerne plaskede rundt, grinede, lagde an til at sprige i vandet når de blev sat på kanten, var ikke bange for at ligge på hverken mave eller ryg i vandet. Instruktørerne var ganske tilfredse, og snakkede om, at pigerne skulle lære at dykke allerede en af de næste gange. Endnu en gang skønt at se, hvor meget de nød det. Så er det altså alle pengene værd.

I dag har Jacob og jeg 2 års bryllupsdag. Tænk, at det allerede er 2 år siden at vi blev gift!! Som min far sagde - 2 år og 2 børn, hvad kan det ikke blive til... Men lad os nu ikke tænke på det ;-)