lørdag den 17. april 2010

Kommunikation på et ... øh... anderledes plan

Ja, pigerne kan endnu ikke tale, men det betyder ikke, at de ikke kan kommunikere. De har i lang tid kunnet kommunikere med hinanden, og nu er Jacob og jeg efterhånden begyndt at forstå lidt at det, de udtrykker.

Fx når koppen rækkes i vejret ledsaget af et højt "niiihh" betyder det "Mere mælk". Derudover er det nu blevet aftalt, at pigerne sætter sig foran køkkenvasken, hvis de vil have lidt vand at drikke (Julie har udvidet det til gå hen til køleskabet og sige "æl" - hun vil hellere have mælk).

Vi prøver stadig at tyde om mamama er mor eller mad - eller måske noget helt tredje?
Udover den sproglige udvikling sker der også meget andet med pigerne. De er kommet god i gang med "vil-selv"-alderen. Til tider nægter de pure at spise, hvis ikke de selv må styre det. Dette må betragtes som aldeles positivt. Så kan man selv få et øjeblik eller to til at få en mundfuld i munden.
Dog desværre ikke altid med det mest heldige resultat...

Det nyeste hit herhjemme for Emma er at kravle op på spisebordet. Jeg lyver ikke, når jeg skriver, at jeg i dag har taget hende ned 6 gange (og det var efter kl. 16.30). Udover at kravle op på spisebordet, kravlede hun også op på stolene, barstolene (når sædet er sat ned) og op i sofaen - når hun altså lige kan huske hvad man skal gøre i hvilken rækkefølge (og ellers kan man jo brokke sig indtil der kommer en og hjælper - det glemmer hun sært nok aldrig hvordan man gør).


Selvom pigerne endnu ikke er så høje (målt til 71 cm og vejet til ca. 9,5 kg) kan de næsten se ud af vinduerne når de stiller sig på de små stole.
Pigerne har nu fundet ud af, hvordan man åbner fryseren - heldigvis også hvordan man lukker den igen. Desværre bliver åbning ikke altid fuldt af lukning, og vi har derfor nu lavet en regel om altid at tjekke fryseren inden vi går ud af lejligheden.


Ingen kommentarer: