tirsdag den 20. april 2010

Hvorfor skal de løbe i hver deres retning?

I dag fik jeg for første gang rigtigt afprøvet hvordan det er at være tvillingemor. Normalt er vi/jeg omgivet af mange villige hænder, men lige i dag, var det kun mig.

I torsdag blev Emma vaccineret (MFR), Julie hostede og lægen kunne høre en piben/hvæsen på hendes lunger, og ville derfor ikke vaccinere hende. Men i dag skulle Julie så vaccineres.

Jacob havde en aftale i forvejen, så vi aftalte med lægen at det var ok at jeg kom med dem alene (for som hun sagde, så lang tid tager det jo ikke).

Jeg vækkede pigerne fra lur kl. halv tre og så gik (ja, du læste rigtigt) de ellers sammen med mig ned ad trappen og blev sat i barnevognen. Da det jo tager lidt tid for fire små ben at gå ned fra 2. sal, nåede det desværre at begynde at regne i mellemtiden. Gåtur til lægen blev derfor ændret til en bustur, og så var vi pludselig i lidt god tid. Men hellere det end komme for sent.

Vores læge har til huse på 2. sal, men heldigvis er der elevator. Pigerne ud af vognen og ind i elevatoren. Det var ok, men så var det altså ikke ok længere. Først skulle de pludseligt blive generte, og ingen af dem ville ind i venteværelset... Det lykkedes dog alligevel, og mens jeg med møje og besvær (og en enkelt sveddråbe eller to på panden) fik flyverdragterne af først den ene og dernæst den anden, blev hele venteværelse mm. undersøgt. Puha, hvorfor kan de ikke løbe i den samme retning. Hver gang jeg havde fået indhentet den ene pige og taget hende med tilbage til legehjørnet, var den anden stukket af.

Heldigvis kom vi hurtigt til. Blot for at oplevelsen kunne gentage sig inde hos lægen. Der er godt nok mange spændende ting at pillede i hos en praktiserende læge...

Julies lunger var blevet meget bedre, og nu ville lægen gerne vaccinere Julie. Julie var supersej, og græd slet ikke. Hun brokkede sig og kæmpede. Men ingen tåre og ingen sut. Godt gået! Emma tog sig ikke af hvad der foregik, og havde travlt med at pille i skabe og hylder imens...

Nu efter vi er kommet hjem fra lægen, er jeg dog kommet i tvivl om hvorvidt lægen har givet Julie den rigtige vaccine eller om hun ved en fejl er kommet til at give hende en indsprøjtning med drillemixtur. For hun driller Emma helt vildt. Hun bliver ved med at tage hendes sut og "løbe" sin vej med den. Og hvis nogen skulle være i tvivl, er Emma på ingen måde med på legen...

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Hej Lotte

Skøn beretning og meget genkendelig fra min hverdag :) Har tit overvejet at udlevere et lommetørklæde til de svedige forældre og et glas koldt vand.

Hils