tirsdag den 25. maj 2010

Skøn pinseferie

Vi har haft en skøn pinseferie. Nu ser vi frem til sommerferien!

I lørdags tog vi de to klapvogne med til Lyngby, og så blev jagten ellers skudt i gang efter sommerjakker og cykelhjelme (og en masse andet, som vi dog ikke fik købt...). Resultatet kan I se nedenfor:


Vi besluttede os for at spise frokost på café mens pigerne sov. Ligesom vi skulle til at bestille, begyndte Julie at skrige/græde, og Jacob besluttede sig for at gå en lille tur med hende for at få hende til at sove. Imens bestilte jeg mad, og nød solen imens jeg ventede på at de skulle komme tilbage. Julie ville ikke sove, men havde dog luret at hvis hun sad helt stille, så kunne hun narre farmand til at tro at hun sov. Og det lykkedes. Jacob kom tilbage til caféen med tommelfingeren oppe og proklamerede at nu sov Julie. På mit spørgsmål om han nu også var sikker på det, ville han lige tjekke, og fik sig noget af en overraskelse da han så at Julie sad og kiggede ud bag "forhænget". Julie fik lov at komme med til bord, og hun spiste lystigt af begge vores tallerkner...

Hjemme igen var der godt gang i haven (nu var sommeren jo endelig kommet), og inspireret af vores naboer besluttede vi os for at grille nede i haven.

Da vi gik op i lejligheden føltes det næsten som om vi var på ferie.

Udover en hyggelig tur til Lyngby brugte vi også pinsen til at tage imod tre hjørnetænder i Emmas mund. Det var nu ret fredeligt - heldigvis.

Pigerne siger en masse lyde, men der kommer ikke rigtigt nogle ord ud (i hvert fald ikke nogle der kan optages i retskrivningsordbogen). Emma er meget betaget af fugle og peger lystigt på dem mens hun siger "tje tje". Vi tror det er meningen, at hun vil sige pip pip.

Ingen kommentarer: