Efter en dejlig uge på Rhodos og nogle dage herhjemme i lejligheden, pakkede vi bilen og kørte vestpå. Det blev først til et ophold hos mormor og morfar, derefter nogle dage hos farmor og farfar, for igen at vende bilen mod mormor og morfar, inden vi til sidst sluttede på Rønnegade.
Der var ikke de store ting vi skulle nå i ferien - bare slappe af og sige hej til nogle af dem, vi ikke har set i lang tid. Og alligevel så fløj tiden bare afsted, og før vi så os om, var vi hjemme igen.
I Middelfart var det store hit scooteren og morfars frimærker.
Endvidere er der i ferien blevet brugt meget krudt på "vil selv" - det være sig alt fra at smøre maden til at tage støvler på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar