lørdag den 1. oktober 2011

Så er vi grundejere


Endelig lykkedes det at få købt den ønskede grund i Vonsild. Med en sælger der - åbenbart - konstant er ude og rejse, og en ejendomsmægler, der lader en del tilbage at ønske, syntes det ellers som håbløst langt hen ad vejen, men nu er vi heldigvis i mål. Det er helt mærkeligt at tænke på, at der nu ligger ca. 1.000 kvm jord i Kolding med masser af tidsler, som er vores. Det er lige før man får lyst til at køre derover, og sparke til et par knolde.

Der går nok lidt tid inden der kommer til at ske noget på grunden, men under linket "Vores hus" til højre, kan I følge lidt med i, hvad der sker.

Ingen kommentarer: