onsdag den 17. december 2008

Badeferie...

... vil vi ikke lige kalde den proces, vi er igang med her på Glostrup Hospital. Det vil vores piger måske, for de bliver i hvert fald vartet op: Mad hver 3. time, sundhedscheck (Vejning og måling), solarium med mellemrum (pga. bilirubin) og intens beundring fra forældrene. Vi nyder det, men det er også en af de lidt mere krævende opgaver, vi har været igennem, men det er vi helt afklarede med. Måske begynder der også at ane en mulighed i horisonten for en hjemsending til Rønnegade.

Der sker jo også andet her i verden end små familieprocesser på stue 7: Vi begynder at se frem til jul og glæder os til at være sammen med familien på en eller anden måde. Vi er også så heldige at få besøg af og til - det er dejligt - og hvis nogen har lyst til at kigge forbi, så er man meget velkommen. Vi skal bare lige have det at vide forinden, så vi kan planlægge det.

Mange hilsener
Jacob.

Ingen kommentarer: