Nogle gange er det ikke ret meget der skal til... Noget af det sjoveste, vi finder på her på Rønnegade for tiden, er følgende: Pigerne kommer op i Julies seng, og vi ruller gardinet fra, så de begge kan kigge ud af vinduet og ned i haven. Så går jeg ind på soveværelset og åbner vinduet, så jeg kan kigge ind på børneværelset. Når de får øje på mig gennem ruden, så fremkommer de gladeste ansigter, man kan forestille sig.
Jeg har jo haft nogle uger herhjemme - det har været rigtig dejligt, og jeg synes det er en god investering at komme så tæt på pigerne. Nu er der en uge til jeg starter igen, og jeg glæder mig også til at komme tilbage til kollegerne på arbejdet. Hmm, gad vide om kollegerne glæder sig til jeg kommer tilbage... :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar