fredag den 8. januar 2010

Lidt nyt fra Rønnegade

Som nogle måske kan huske, så havde vi for lidt tiden siden en periode med Emma, hvor det var umuligt at komme igennem et bleskift uden skrig og skrål, og hvor alt det mad, vi gav hende, kom ud igen med det samme, så hun selv kunne putte det i munden (desværre også havregrøden...). Julie er nu nået til denne fase, og enten har jeg ammehjerne ellers også fortrænges det bare, men jeg kan slet ikke huske at det skulle være så irriterende. I morges "kostede" et enkelt bleskift 3 stofbleer, blot fordi den lille dame ikke ville ligge stille...

I dag har jeg været en tur på Fisketorvet. Jeg skal begynde på arbejde i begyndelse af februar, så nu skal de sidste dage på barsel nydes i fulde drag, og tøserne skal have masser af opmærksomhed. Og i dag fik de det i selskab med Louise og Emil. Julie var så optaget af det hele, at hun kun sov ca. 45 minutter derude.

Vi har for noget tid siden købt almindelige barnevognsseler til barnevognen, og det er vist meget godt, for Julie har i dag (gentagne gange) demonstreret, at små piger da sagtens kan stå op i barnevognen, mens mor skubber den. Til stor morskab for forbipasserende og til mors flossede nerver. Men det gik nu fint, og nyhedens interesse fortog sig da også lidt i løbet af dagen.

Ellers handler det meget om at gå herhjemme. Efter Julie for nogle dage siden begyndte at gå uopfordret mellem tingene i lejligheden, har Emma kigget efter og er nu også begyndt at gå mellem tingene. Det ser meget sødt ud, når de kommer stavrende ved siden af hinanden med armene fremme som gik de i søvne. Jeg ser frem til den dag, de begge kan gå ned ad trappen.

Meget af min energi bliver pt. brugt på at få en pasningsordning på plads. Efter pladsanvisningen meddelte os, at vi kunne regne med plads til maj, har vi kigget andre steder. Vi har slået os sammen med Jeja fra min mødregruppe og hendes datter Klara, og har fundet en børnepasser, der hedder Tina, som gerne vil passe vores skønne tøser fra den 18. januar. Men just som vi gik og glædede os over, at nu var det hele endelig ved at falde på plads, modtog vi besked fra kommunen om, at det ikke kunne lade sig gøre. Vi forstår ikke hvorfor. De begrundelser de giver os, har vi svært ved at se realiteten bag, og vi har derfor aftalt møde på onsdag. Så håber vi, at vi ansigt til ansigt kan få udryddet de misforståelser, der ligger til grund for, at det ikke kan lade sig gøre. Men lige nu føler vi os slået tilbage til start.

Ingen kommentarer: