Første ord og "natteroderi"

Julie og Emma var åbenbart ikke helt med på idéen om, at vi bare skulle have en stille og rolig uge...

I fredags var begge piger en smule snottede. Julie havde været det et par dage, og nu virkede det til at Emma stod for tur. Hvor Julie havde været ret mildt ramt, blev Emma det desværre ikke.

Jacob var på arbejde i lørdags, så jeg blev enig med mig selv om at holde pigerne inde så meget som muligt, og det lykkedes da også næsten. Søndag var jeg på Baby- og småbørnsmesse i Øksnehallen, og Jacob havde hjemmetjansen. Også han var inde med pigerne det meste af dagen. Vi var derfor ret fortrøstningsfulde om, at det værste nu var overstået. Men nej, vi blev klogere.

Natten til mandag endte vi med at have begge piger inde hos os - og med deraf følgende begrænset søvn til moderen (måske vi skulle købe en ekstra seng til at sætte på dobbeltsengen, så vi kan ligge godt alle 4 på én gang...). Pigerne blev afleveret som normalt i vuggestuen, men klokken ca. halv tolv blev jeg ringet op med besked om at Emma skulle hentes, når hun vågnede fra middagslur -øv. Resten af dagen gik det op og ned med hende - lige fra storgrinede til feberhed. Mormor blev derfor hidkaldt, så hun kunne hjælpe med pasningen.

Det var derfor lidt spændende da vi tirsdag morgen skulle i institution med Julie. Jeg havde forventet at Julie ville stritte imod og at Emma ikke ville sige noget særligt til at blive hjemme - men det var lige omvendt. I vuggestuen fortalte de senere, at Julie havde haft en god dag, og at hun kun en enkelt gang havde gået og ledt efter Emma. Men da hun så fik at vide, at Emma var hjemme hos mormor var alt ok, og hun tænkte tilsyneladende ikke mere på det.

Emma har haft det væsentligt bedre i dag end i går, og nu håber vi på, at hun med en dag mere hjemme kommer helt på toppen igen.

Man skulle tro at med en god gang forkølelse raserende gennem kroppen, så havde pigerne ikke så meget overskud til at tænke på så meget andet. Men sådan er det ikke her på Rønnegade. Begge piger sagde i går deres første ord. Det var korrekt udtalt og der var ingen tvivl om hvad de mente. Men ca. 5 minutters mellemrum sagde de begge "Tiger". En meget sejt første ord! Vi fik lov at høre det ca. 25 gange i går, og igen til aftensmaden i dag. Normalt ville jeg blive træt af denne ensformighed i sproget, men mon ikke dette er undtagelsen der bekræfter reglen?

Emma har i et par uger kunnet kravle ud af tremmesengen. Det startede med at hun en lørdag til middagsluren kravlede ud for at hente Peter Plys (som hun selv havde smidt ud af sengen lidt tidligere), og var faktisk på vej op i sengen igen da jeg kom derind.

I dag kammede det så lidt over på det lille værelse. Da jeg kom derind hertil aften (fordi jeg kunne høre små fødder der løb hen over gulvet), blev jeg lidt overrasket. Jeg blev mødt af Julie i døren, og henne ved sengen kunne jeg se Emma der sad nede bag ved sengen - altså mellem seng og mur. Hvad hun ville dernede ved jeg altså ikke.

Julie har kæmpet i nogle aftener nu (med lyd på), og har været meget irriteret over, at hun ikke kunne komme ud af sengen når nu Emma kunne, så stor var glæden i dag da det lykkedes - så stor at hun gentog projektet 4 gange ;-)